Dæmonernes drivkraft

Ingmar Bergman siger i Søndagsbarn om sit otteårige alter ego, her kaldet lille Pu, at han er en person med »alt for befolkede rum bag øjenlågene«. Han har det svært med virkeligheden, fordi grænserne er utydelige og dikteres af udenforstående voksne. De er tvetydige. Hvorfor påstår de for eksempel, at der ikke findes genfærd, dæmoner, trolde, hekse og lig med blodige munde, når han med egne øjne har set en druknet pige, delvis spist af fisk, blive bjerget i land efter måneder på søbunden?

På den ene fod havde hun en vinterstøvle, på den anden stak benpiben ud. Og mon ikke maven var fuld af ål? Han møder hende tit i drømme eller ser hende i mørket.