Den rammer mig allerede ved Nørreport Station. Lugten af tis. Den bliver kraftigere og kraftigere, som jeg nærmer mig Roskilde Festival. En slags umiskendelig modtagelseskomité, der dufter lidt af New Delhi, Addis Ababa eller Skolegade i Aarhus. Og så alligevel ikke. For Dyrskuepladsen er tanden kradsere: Roskilde Festival er utvivlsomt verdens mest tisselugtende sted.

Jeg skal uden tøven indrømme, at jeg selv er en del af problemet: Det er i løbet af mine otte omgange som gæst på Roskilde Festival ofte sket, at jeg har tisset på uheldige, åndssvage og decideret upassende steder: i buske, i hegn, mellem telte, under telte eller bag et alt for spinkelt træ (til lyden af Princes »Purple Rain« i 2007) med mere.