Diskussionen om figuren Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholms overskridelser i Radio24syvs satireprogram Den Korte Radioavis sender mine tanker mod en artikel, jeg læste for mange år siden, og hvis ophavsmand jeg desværre har glemt – i modsætning til pointen, som sagde noget tankevækkende om, hvad man kunne kalde latterens livs­cyklus. Artiklen hæftede sig nemlig ved, at når den amerikanske komiker Jerry Lewis mod slutningen af 60erne mistede sit publikum, så skete det samtidig med, at ungdoms­oprøret gik sin sejrs­gang og radikalt brød med de tabuer, som Lewis’ humor levede af at udfordre og nu ikke længere kunne nære sig ved.

For mig at se repræsenterer Jerry Lewis’ skæbne en slående parallel til den danske revy, hvor komikere som Dirch Passer og Kjeld Petersen, Jørgen Ryg og Preben Kaas udgjorde en slags avantgarde, som udløste den store befriende latter, når de med desperat intensitet tematiserede ubehaget ved at være fanget i en 50er-konformisme, som samfunds­mæssigt havde overlevet sig selv: arbejds­pladsens sociale hierarki, hvor der skule tales underdanigt til en chef, man alligevel ikke respekterede, selskabslivets opstyltede normer og hverdagens kedsommelighed, det seksuelle begærs indespærring i nedslidte ægteskaber. Her fungerede revyen som en ventil, der med susende overtryk lukkede alle de opsparede frustrationer ud, mens latteren rullede: Det er nerver alt sammen!