Etiske vurderinger fylder meget i vores liv. For nogle få år siden publicerede tidsskriftet Science et studie, hvor forskere havde bedt en stor gruppe mennesker om at rapportere, når de stødte på handlinger i deres dagligdag, som de syntes havde et moralsk indhold. Tre gange om dagen skulle folk indrapportere via deres mobiltelefoner. Da forsøget blev afsluttet, havde forskerene modtaget rigtig mange små rapporter. Det blev med andre ord bekræftet – hvad man vel også let kan konstatere ved selvsyn – at etiske vurderinger udgør en særdeles hyppigt forekommende del af vores hverdagsliv.

Mens forskningen i dag ved en masse om, hvor vores etiske vurderinger kommer fra – altså hvad der udgør deres kulturelle og biologiske ophav – samt om hvordan vores moralske vurderinger påvirkes af de omgivelser, vi befinder os i, så ved man forbløffende lidt om, hvad der er afgørende for, at et emne kan bevæge sig fra at være blottet for moralsk indhold til pludselig at blive et moralsk anliggende. Denne lakune har et hold af canadiske adfærdspsykologer fra Toronto University imidlertid nu forsøgt at råde bod på. I et omfattende studie, hvis resultater netop er publiceret i tidsskriftet Journal of Personality and Social Psychology, har de forsøgt at blotlægge, hvilke faktorer der er afgørende for såkaldte moraliseringsprocesser.