Ord for viden
Sommerfugleeffekt
Kan en sommerfugl, der basker med vingerne i Brasilien, forårsage en tornado i Texas? Sådan lød titlen på et foredrag, den amerikanske matematiker og meteorolog Edward Lorenz holdt i december 1972.
Det er unægteligt et løjerligt spørgsmål, ikke mindst hvis svaret er et ja. Og det bliver ikke mindre løjerligt, hvis sommerfuglen udskiftes med en havmåge, sådan som Lorenz oprindeligt gjorde i en artikel fra 1963. Under alle omstændigheder blev den uskyldigt flagrende sommerfugl snart et billede på en ny og overraskende videnskab, kaosteorien, der vandt popularitet ikke blot i videnskaberne, men også i litteratur og film.
Del: