EP-valg. Højrepopulister gik frem, men ikke så meget som ventet. Det politiske centrum holdt stand, om end i mere pluralistisk form. Men den store vinder var det europæiske demokrati i form af Europa-Parlamentet i Strasbourg, der opnåede en hidtil uset legitimitet.
Europæisk modstandskraft
Under den europæiske flygtningekrise i 2016 sagde man i den engelsksprogede politologiske debat, at det var »The Year of Yeats«. Det henviste til et digt af ireren J.B. Yeats, »Genkomsten« fra 1919, hvori han skriver disse profetiske linjer: »Ting falder fra hinanden; centeret kan ikke holde. Rent anarki slippes løs på verden.«
Disse linjer blev, ifølge avisen Wall Street Journal, nogle af de mest citerede metaforer blandt politiske analytikere i kriseåret 2016. Det politiske centrum så ud til at forvitre, yderfløjene vandt frem.
Del: