Danskerne lever i gennemsnit mere end syv år længere end i 1970, meddelte Danmarks Statistik forleden. I dag lever kvinder i gennemsnit 82,9 år og mænd 79,0 år.
Alligevel er folkepensionsalderen i dag med 65,5 år lavere end i 1970, hvor den var 67 år – og hvor der i øvrigt ikke var noget, der hed efterløn. Først i 2022 vil alderen for folkepension igen være 67 år, idet den i de næste par år stiger med et halvt år hvert år: til 66 år i 2000 og 66,5 i 2021.
Det er tankevækkende, at det i mediernes debat om det socialdemokratiske forslag om fremrykket folkepension for visse – uspecificerede – grupper ikke er fremgået, at folkepensionsalderen i dag er lavere end i 1970, og at levealderen er steget markant. Og at det, der har muliggjort de mellemliggende 50 års vækst i de offentlige udgifter – i valgkampen kaldet velfærden – netop er, at vi i denne periode blev stadig flere på arbejdsmarkedet til at betale skat. Ingen velfærd uden arbejde.
Men der er ikke længere en automatisk vækst i arbejdsstyrken. Befolkningens alderssammensætning ligner ikke et juletræ som dengang, men en cypres. Derfor har det politiske mål været, at flere i den arbejdsdygtige alder skal arbejde, og at de skal arbejde længere, hvis de er aktive og raske. Et mål, som Mette Frederiksen (S) nu delvis vil løbe fra.
Resultatet vil være, at der bliver en »ældrebyrde« at betale for de yngre generationer, fordi den ældre generation egoistisk ikke har gjort rede for sig. Hensyn til børn og børnebørn spiller ellers en stor rolle i valgkampens debatter om mere ideologiske temaer som klima og miljø, men altså ikke når det gælder finansiering af offentlig service.
DET er allerede besluttet, at folkepensionsalderen i 2030 stiger til 68 år. Næste år skal partierne, der var med i velfærdsforliget i 2006 – V, K, De Radikale og DF – og senere det reviderede forlig fra 2011 med tilslutning også af S og SF, beslutte, om folkepensionsalderen skal forhøjes med yderligere et halvt eller et helt år i 2035. Afgørende er, hvordan det går med middelrestlevetiden for 60-årige.
Tanken med velfærdsforliget i 2006 var, at hele den forventede stigning i restlevetiden skal tilbringes på arbejdsmarkedet som bidrag til at finansiere det øgede »demografiske træk«, der følger med en ændret alderssammensætning, altså borgernes efterspørgsel efter mere og bedre offentlig service. Især i sundhedsvæsenet (fuldtidsbeskæftigelsen i det offentlige sundhedsvæsen er steget med 18.000 siden 2008 til 184.000 i 2017), undervisningssystemet og ældreplejen. Men folk kan naturligvis forlade arbejdsmarkedet for egen regning, hvis de har penge til det.
Baggrunden for velfærdsforliget om senere pension var det velkendte forhold, at forholdet mellem ældre og yngre forskydes. I dag har hver fjerde dansker passeret 60 år. I 2000 var det hver femte. I 2025 vil der være 80.000 flere på 80 år eller derover. Det er de store årgange fra 1940erne, der fylder 80.
ET andet og noget overset, men centralt element i velfærdsforliget fra 2006 var forsøg på at begrænse indvandringen af lavtuddannet arbejdskraft. Velfærdskommissionen havde peget på, at Danmark ud over befolkningens aldring stod over for endnu en demografisk forskydning gennem et voksende antal lavtuddannede indvandrere – blandt andet med et andet kulturmønster for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet – og med efterkommere, som i betydeligt omfang droppede ud af uddannelsessystemet.
Velfærdskommissionen formulerede det på denne måde: »Hvis erhvervsdeltagelsen for herboende og fremtidige indvandrere og efterkommere svarede til en gennemsnitsperson af dansk oprindelse, ville det samlede, langsigtede finansieringsproblem for den offentlige sektor blive reduceret med 4/5.«
For resten: Når folkepensionsalderen er lavere i dag end i 1970, er det, fordi Nyrup-regeringen i 1999 nedsatte den fra 67 til 65 år fra 2004.
Hør også »Valgkampen med Arne Hardis og Hans Mortensen« hver søndag eftermiddag frem mod valget 5. juni.
Hør også podcasten »Valgets tale med Arne Hardis« om fem folketingsvalg, som fik afgørende betydning:
Lyt til »Valgets tale med Arne Hardis« her på weekendavisen.dk/podcast – eller hvor De ellers lytter til podcasts.
