Purpologi. Farven lilla har vakt opsigt siden Antikken. Oprindelig blev den smukke, dybe farve hentet fra små havsnegle; men i 1800-tallet fandt en ung brite ud af at fremstille vidunderfarven i laboratoriet.
Mellem rød og blå
I anledning af valgkampens planer og løfter om samarbejder mellem rød og blå blok er det kun passende at tale lidt om farven lilla, en blanding af rød og blå, og som siden Antikken har vagt opsigt og skabt mode og skandale. I tekstilforskningen kender vi farven fra den romerske kejsers purpurdragt, de byzantinske kejsere fik tilnavnet porphyrogenetos, »født i purpur«, og tænk også på hovedbeklædningen for 1970ernes hippiekvinder med »den lilla ble«.
I Oldtiden kunne almindelige mennesker blande rød farve fra krapplanten (Rubia tinctorum) med blå fra vajd (Isatis tinctoria) i deres tøj og så håbe, at den lilla blanding holdt i vask. Men en særlig luksuriøs kilde til lilla var de såkaldte murex-havsnegle i arterne Bolinus brandaris, Hexaplex trunculus og Stramonita haemastoma, som alle har en lille kirtel med det lysægte og farveægte stof, som man kunne indfarve tøj med, hvis man var velhavende nok til at skaffe de betydelige mængder af havsnegle. Det siges, at purpurfarve var mere værd end guld i vægt. Farven lillas kulturhistorie præsenteres på fornem vis i den fine udstilling Fashioned from Nature, som i øjeblikket vises på Statens Naturhistoriske Museum, som præsenterer, hvordan mode gennem tiden har trukket inspiration og ressourcer fra naturen, fra blomstermønstre til fibre, pels, fjer og farver.
Del: