Klima. Manglen på politisk handling er ingenlunde forståelig, når det handler om klimaet. Tværtimod. Den er fuldstændig uforståelig.

Om igen, Krasnik!

Om igen, Krasnik!

Martin Krasnik brugte sidste leder i det gamle år på en analyse af klimaet. Lederen startede godt. Chefredaktøren kunne konstatere, at det nu er alvor med den globale opvarmning, at befolkningen tilsyneladende også har opdaget det, og at manglen på politisk vilje er det største problem for at løse udfordringen. Alt sammen klare og vigtige erkendelser, som ikke altid har stået lige skarpt fra Weekendavisens side.

Desværre sluttede den med en række graverende fejl­slutninger. Først forsvares på mystisk vis de manglende politiske ambitioner, for politikerne ved jo, »at det ikke gør nogen forskel, om lige netop de går forrest«.

Det er præcis den samme sang, der har lydt fra Venstre, Dansk Folkeparti og mange andre i de forgangne år, når de har ønsket at stoppe tempoet i den grønne omstilling. Men det gør ikke udsagnet mere korrekt. For det kan i bogstaveligste forstand vise sig at gøre en verden til forskel, om nogen går foran.

Lad os bare nævne, at Danmark ene land har reduceret prisen på havvind med 60 procent på tre år efter det energiforlig, som vi radikale fik lov at forhandle på plads i 2012. Prisen på solenergi og landvind er også raslet ned, så det sidste nu er ubetinget den billigste energiform, hvis man skal bygge ny energi. Denne teknologiudvikling har haft kæmpe betydning langt ud over Danmarks grænser og er den direkte årsag til de strategiske samarbejder, som Danmark har indgået med blandt andet Kina, Mexico, Sydafrika og mange andre om deres grønne indstilling. Lande, der tilsammen står for en tredjedel af klodens udledninger.

Det er selvfølgelig ikke nok i sig selv, men at det ikke har gjort nogen forskel, er noget vrøvl. Og så kan vi selvfølgelig også glæde os over, at vi med vores grønne satsning har skabt titusindvis af private arbejdspladser og fået noget af den billigste energi i Europa – inklusive den indledende støtte til vedvarende energi. At den grønne satsning har været både en klimapolitisk og en økonomisk gevinst for Danmark, er af en eller anden grund utrolig svært at acceptere for de fleste borgerlige medier, der i årtier har tordnet mod den grønne omstilling, fordi den angiveligt skulle have været for dyr. Men tallene taler deres eget sprog. Tjek bare Eurostats oversigt over markedspriserne på el i Europa – eksklusive afgifter og moms, men inklusive støtten til den grønne energi.

Derfor er det også nærmest tragikomisk, at Krasnik senere i ramme alvor foreslår at hive den gamle atomkraft af stalden. Hallo, er der en energikyndig til stede på Weekendavisen? De to eneste nyere atomkraftværker under opførelse i Europa er i Finland og England, der begge foreløbig har kostet spidsen af en jetjager uden udsigt til succes. I England er man nu oppe på at skulle give dobbelt så meget i støtte per kWh til det nye atomkraftværk, som man giver til havvind.

Omvendt er der intet til hinder for, at Europa skulle gå i gang med en fuldskalaomstilling af sin elforsyning til vedvarende energi i takt med, at de gamle kulkraftværker udløber. Det vil ikke bare være bedst, det vil også være billigst. På andre kontinenter er det sværere, fordi infrastrukturen mangler, men det betyder også, at kernekraften er irrelevant.

Krasnik har ret i, at vi har travlt. Han har også ret i, at tiden ikke er til romantiske eller urealistiske forestillinger om, hvor dramatisk vi kan ændre vores adfærd og forbrug, selvom ændringer i vores forbrugsmønster er påkrævet. Vigtigst er imidlertid ambitiøse og konkrete planer fra hvert enkelt land, der i en rasende fart kan skubbe på både teknologiudviklingen og udbredelsen af de bæredygtige løsninger i rekordfart. Det bliver afgørende, at disse planer er funderet bredt på den politiske midte, ellers vil de private investeringer ikke følge med i det nødvendige omfang.

Og netop derfor bør klimaet blive det mest centrale tema under det næste folketingsvalg. Vores handlinger – eller manglen på samme – de næste ti år vil få afgørende betydning for menneskets liv på jorden de næste titusinder af år. Opgavens størrelse og rækkevidde kan ikke overvurderes.

 

Læs også lederen fra Weekendavisen #52, fredag 28. december 2018: »Den varme luft«

Side 14