Tro. På trods af at der officielt hersker trosfrihed, bliver Jehovas Vidner forfulgt i Rusland med henvisning til, at de betragter sig selv som ’den sande religion’. Men det gør alle andre religioner også, påpeger menneskeretsforkæmper. Så hvad er årsagen egentlig?

175.000 ’ekstremister’

175.000 ’ekstremister’ Af Andrey Kazankov

SANKT PETERSBORG – Ifølge Mikhail kan der være flere forklaringer på, at Jehovas Vidner bliver forfulgt i Rusland. »Det afhænger af, hvilken synsvinkel man anlægger,« mener den 45-årige mand, der har været Jehovas Vidne i næsten 25 år.

»Set ud fra et åndeligt perspektiv er det Jesus’ ord, der går i opfyldelse. Han sagde: ’Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer’,« siger Mikhail med et citat fra Johannesevangeliet.

Weekendavisen møder ham i nærheden af en stor kongressal med plads til 1600 mennesker, der siden indvielsen i 1999 har været Jehovas Vidners største mødested i Sankt Petersborg.

For godt et år siden, i december 2017, blev bygningen imidlertid beslaglagt af de russiske myndigheder. Det samme skete for alle andre ejendomme, som Jehovas Vidner ejede i Ruslands næststørste by. Deres samlede pris svarer til flere hundrede millioner kroner.

Foreløbig er Jehovas Vidner i Sankt Petersborg dog ikke blevet ramt lige så hårdt som deres trosfæller i en række andre russiske provinsbyer. For i Sankt Petersborg er der umiddelbart endnu ingen troende, der bliver retsforfulgt, oplyser Memorial, Ruslands førende menneskeretsorganisation.

Ifølge Memorials opgørelse er mindst 62 mænd og kvinder stillet for retten forskellige steder i provinsen på grund af deres tilhørsforhold til Jehovas Vidner. 27 af dem er anholdt.

»Men der kan sagtens være flere tilfælde, vi ikke kender til,« understreger Sergej Davidis, der står i spidsen for Memorials hjælpeindsats over for politiske fanger.

I april 2017 afgjorde Ruslands højesteret, at Jehovas Vidner er en ekstremistisk organisation, og forbød deres virke i landet.

Det var den foreløbige kulmination på en udvikling, der begyndte allerede i 2009, da der kom et lignende lokalt forbud mod Jehovas Vidners afdeling i Taganrog i det sydlige Rusland. Dommen blev begrundet i, at man »fandt tegn på ekstremisme« i 34 publikationer og udgivelser, som afdelingen i Taganrog anvendte, forklarer Jaroslav Sivulskij, talsmand for Den Europæiske Sammenslutning af Jehovas Vidner.

Myndighedernes påskud

»Den ’ekstremisme’, som myndighederne pegede på, handlede udelukkende om, at Jehovas Vidner betragter deres religion som den eneste sande. Men det gør alle andre kristne trosretninger og for den sags skyld alle de andre religioner også. Det er jo det grundlæggende i enhver religiøs tanke – at man tilbeder Gud på den sande måde,« siger Sivulskij.

Han bakkes op af Memorials Sergej Davidis: »Der findes ikke en religion, som siger, at den ikke er bedre end alle andre religioner. Men da myndighederne hverken kunne finde opfordringer til vold eller anden reel ekstremisme hos Jehovas Vidner, var det den eneste ting, man rent formelt kunne hæfte sig ved.«

Efter det første lokale forbud blev lignende domme afsagt i andre russiske provinsbyer – med akkurat samme begrundelse. »Da Jehovas Vidners russiske hovedorganisation blev forbudt i april 2017, var ni lokale afdelinger allerede blevet lukket, og 89 publikationer, inklusive oversættelsen af Biblen, var blevet udpeget som ekstremistiske,« fortæller Jaroslav Sivulskij fra Jehovas Vidner.

Han peger på, at Jehovas Vidner ikke kun er tilladt i samtlige demokratiske lande i verden, men også i de fleste tidligere sovjetrepublikker, inklusive Hviderusland. Kun i Turkmenistan og Tadsjikistan, to autoritære muslimske lande, har man et forbud mod Jehovas Vidner, der svarer til det russiske.

Men hvorfor har Putins styre valgt at se sig gal på lige netop Jehovas Vidner? Ifølge Mikhail fra Sankt Petersborg skyldes det, at medlemmer af dette trossamfund er særligt aktive og opsøgende.

»Spørger man tilfældige russere, om de har hørt om Jehovas Vidner, vil omkring halvdelen af dem sige ja. En sådan udbredelse fremkalder nok en negativ reaktion hos folk, der mener, at Jehovas Vidner forsøger at overtage en del af deres menighed,« siger Mikhail med henvisning til både den russisk-ortodokse kirke og de tunge drenge i Kreml og omegn, som gerne forsvarer kirkens interesser.

Medlemmer af Jehovas Vidner mødes til sang i Rostov-na-Donu. Ruslands højesteret har forbudt Jehovas Vidner at virke i landet. FOTO: ALEXANDER AKSAKOV/GETTY IMAGES
Medlemmer af Jehovas Vidner mødes til sang i Rostov-na-Donu. Ruslands højesteret har forbudt Jehovas Vidner at virke i landet. FOTO: ALEXANDER AKSAKOV/GETTY IMAGES

»Det spiller formentlig også en stor rolle, at vores moderorganisation ligger i USA. Flere embedsmænd har i hvert fald sagt til os: ’Hvem ved, måske kan jeres amerikanske ældste finde på at befale jer, at I skal iføre jer selvmordsbælter.’«

Anklagen er ubegrundet, for Jehovas Vidner har aldrig været kendt for terrorhandlinger. Men logikken falder fint i tråd med det putinske verdensbillede, hvor store institutioner er så godt som uadskillelige fra de stater, de stammer fra. Derudover kan man på den måde præsentere bekæmpelsen af Jehovas Vidner, en global, amerikansk-ledet religiøs bevægelse, som en patriotisk kamp mod de »onde« amerikanere. »Især nu, hvor vi oplever en pseudopatriotisk bølge i Rusland,« mener Mikhail.

Sergej Davidis fra menneskeretsorganisationen Memorial ser imidlertid anderledes på det: »Der er jo så mange ting, Kreml kan bruge for at italesætte de angivelige trusler mod Rusland: Ukraine, Vesten, islamister, anarkister, nationalister... Man vinder ikke meget på at slå til mod staklerne fra Jehovas Vidner,« siger Davidis og fortsætter:

»Jeg tror snarere, at statsapparatet vil vise, at det har succes i kampen mod påståede ekstremister. Det er jo faktisk ret svært at finde en ægte ekstremist eller terrorist, som kæmper mod staten og opfordrer til vold, fordi de skjuler sig. Langt nemmere er det at anholde folk fra Jehovas Vidner for på den måde at demonstrere sin effektivitet.«

Den danske fange

Den første såkaldte ekstremist fra Jehovas Vidner blev arresteret i provinsbyen Orjol i maj 2017, blot en måned efter Højesterets dom. Han er 46 år, kommer fra Danmark og hedder Dennis Christensen. Danskeren har været anholdt i over halvandet år og risikerer op til 10 års fængsel i en retssag, som Anton Bogdanov, en af hans tre advokater, kalder for »ekstraordinær«:

»Da Højesteret vedtog, at Jehovas Vidners organisation skulle lukkes, understregede den også, at de troende dermed ikke mistede retten til at praktisere deres religion. Alligevel er Dennis Christensen netop blevet fængslet for sin tro,« siger Anton Bogdanov.

»Christensen har været med i Jehovas Vidner, men har aldrig været medlem af deres organisation, og da han blev anholdt, var det i forbindelse med, at han og andre troende samledes for at læse Biblen. Hvilket ikke er forbudt i den lov, der blev vedtaget. Det er ikke i strid med loven!« gentager advokaten.

Også andre mænd og kvinder fra Jehovas Vidner er blevet anholdt under lignende omstændigheder, hvor de altså ikke umiddelbart har brudt den kontroversielle lov.

»Derfor har vi måttet ændre vores metoder. For eksempel mødes vi ikke længere i store forsamlinger. Men vi fortsætter selvfølgelig med at dyrke vores religion,« fortæller Mikhail, som ikke hedder Mikhail i virkeligheden; hans rigtige navn er redaktionen bekendt, men er blevet ændret af hensyn til hans sikkerhed.

»Jeg kan ikke tale på vegne af alle Jehovas Vidner i Rusland, men i min gruppe er vi ikke blevet færre. Der er endda nogle, som egentlig var holdt op med at komme, men er vendt tilbage, efter at loven blev vedtaget. Og så er der nogle, som ikke kommer mere – blandt andet fordi de er rejst væk.«

Mindst 200 Jehovas Vidner er flygtet fra Rusland til Finland, hvor de har søgt asyl, skriver flere russiske medier. En del er desuden taget til Holland. »Min kone er bekymret og mener, at vi også skal rejse til udlandet,« fortæller Mikhail.

På deres hjemmeside oplyser Jehovas Vidner, at de har 175.000 medlemmer i Rusland. Yderligere 125.000 russere deltager i Jehovas Vidners gudstjenester mindst en gang om året. Foreløbig er det altså kun et forholdsvist lille mindretal, der er emigreret.

Men hvad kan de mange tusinde russiske Jehovas Vidner så se frem til? Bliver flere og flere af dem anholdt i de kommende år?

»Jeg mener, at de er med i en slags absurd lodtrækning,« siger Sergej Davidis fra menneskeretsorganisationen Memorial. »Når lokale politifolk slår til mod enkelte Jehovas Vidner, er det ikke, fordi de ser en trussel mod samfundet, men fordi det er den nemmeste metode til at pynte på statistikken,« vurderer Davidis.

»De har ikke brug for at sætte en masse Jehovas Vidner i fængsel med det samme. De vil hellere have muligheden for at gøre det, når det bliver nødvendigt for at opfylde kvoterne for bekæmpelse af ekstremisme.«