»Elementært, min kære Watson!« Den velkendte linje fra Conan Doyles udødelige historier om mesterdetektiven Sherlock Holmes er desværre ikke autentisk. Men det kunne have været autentisk og giver i det mindste god mening, når Holmes fortæller sin ven, at hans forbavsende slutning blot er en simpel deduktion fra iagttagelser. Det er da også i betydningen simpel eller ukompliceret, vi ofte bruger ordet elementær. En pixibog er elementær læsning, og en lærebog i spansk for begyndere er en elementær indføring i sproget, noget vi alle kan forstå. Men da Antoine Lavoisier i 1789 udgav sit skelsættende værk om kemien, var det henvendt til specialister, og der var på ingen måde tale om en elementær indføring i den kemiske videnskab. Alligevel var titlen på værket Traité Élémentaire de Chimie, altså en Elementær Afhandling om Kemien.

Kvarker og leptoner er godt nok svært fattelige, men de er dog så elementære, som noget kan være.

Lavoisier henviste med ordet elementær til noget grundlæggende eller principielt, i dette tilfælde til et helt nyt fundament for kemien. En elementær kendsgerning er ikke nødvendigvis simpel eller letfattelig, den kan bare ikke diskuteres eller begrundes yderligere. I logikken taler man om elementar- eller basissætninger, når de udtrykker et udsagn hinsides analyse. Og fysikerne taler om elementarpartikler, de ultimative byggestene, som alt stof er opbygget af, og som ikke selv består af andre partikler. Kvarker og leptoner er godt nok svært fattelige, men de er dog så elementære, som noget kan være. Det er ikke et tilfælde, at hvad vi kalder grundstof på dansk, hedder element på de fleste andre sprog.