Petitesser. Når en Kierkegaard-forsker nyder sit otium, kan det næppe overraske, at der fintænkes og småskrives. Spørgsmålet er, om prøvende tanker og tekster partout skal udgives?
En støvsky af nonsens
Niels Jørgen Cappelørn: At leve i nuet og gå glip af det evige. 144 sider. 199,95 kr. Kristeligt Dagblads Forlag.
Det kære korte prosaformat med frapperende livsvisdom har mange navne. Det kan være strøtanker, aforismer eller fyndord, måske mottoer eller bare oneliners. Det kan kaldes short short, hvis det er kortprosa, der har en mere fiktiv karakter. Eller det kan være essays – altså direkte oversat fra det franske, »forsøg« på at tænke en tanke til ende, eller i det mindste så dog sætte af. Men de »petitgrammer«, som Niels Jørgen Cappelørn kalder sine tekster i den lille bog om At leve i nuet og gå glip af det evige, er denne anmelder indtil videre ikke stødt på. Og det skyldes muligvis, at alle teksterne i bogen er en skønsom blanding af alle de ovennævnte, uden at der er truffet et egentligt genrevalg.
Del: