Vælg selv. Mira skal på lejrskole. Alt muligt kan gå galt. Skal Mira stille sit vækkeur? Spille rundbold? Lyve for sin ven? Du må hjælpe med de svære valg.
Hovedperson: Dig
At være teenager kan føles som at deltage i et reality-program. Som om alle holder øje med alt, hvad du laver. Én forkert bemærkning kan få dig stemplet som en taber, en bitch eller en særling – eller det forestiller du dig i hvert fald. Det gælder om at være cool. Sige det rigtige og gøre det rigtige.
I Mira på lejrskole er det dig som læser, der skal sørge for, at hovedpersonen ikke dummer sig. Bogen består af små kapitler, som uddrag fra en dagbog, og for enden af hver tekst er der et spørgsmål. Første valg: Skal Mira stille sit vækkeur aftenen før lejrturen? Eller skal hun stole på, at hendes mor kan komme ud af fjerene og køre hende?
Del: