Michael Connelly: Mørkets ridder. Oversat fra engelsk efter »Dark Sacred Night« af Line Beck Rasmussen. 336 sider. 299,95 kr. Klim.

En natklubejer anmelder efter midnat forsøg på indbrud gennem tagvinduerne på etablissementets flade tag. Renée Ballard tilkalder en politihelikopter, hvis projektør får de formastelige til at glide ned ad et nedløbsrør, og to af de tre pågribes, teenagere, »ikke en dag over fjorten«.