Skærmblik. Nyt dansk gådespil byder på en nytænkende udfordring: Man kan kun spille det parvis.
Samtalespil
Måske har De hørt om de populære escape rooms, hvor en flok spillere lukkes inde i et fysisk rum og skal finde ud igen ved at løse gåder gemt i gulv, loft og vægge, ofte inden for en tidsfrist. Escape rooms er fortræffelige som teambuilding-redskaber, fordi man lynhurtigt kan aflæse nogle gruppedynamikker, når en flok mennesker lukkes inde i et dunkelt rum uden nøgle. Hvem tager styringen? Hvem mister hurtigst overblikket?
Det nye danske computerspil Tick Tock: A Tale for Two er tydeligt inspireret af den intense stemning fra escape rooms og giver muligheden for at opleve lidt af det samme buzz, bare i mageligheden i eget hjem. Det er et gådespil med et særligt tvist: Man kan kun spille det parvis. Og man er nødt til at tale sammen hele spillet igennem.
Del: