Skriveterapi. Syge mennesker har gavn af at deltage i kreative skriveværksteder, antyder ny dansk forskning. Det handler ikke om at skrive om sin sygdom, men om at dyrke æstetik og kunstnerisk kvalitet, mener både forsker og forfatter.
At skrive smerten væk
»Kast to terninger. Skriv en tekst om dig selv i den alder, terningerne viser – hvis du slår en treer og en firer, skriver du om, hvordan det var at være dig, da du var syv år. Du skal skrive i tredje person nutid.«
Sådan lød én af de øvelser, som blev stillet deltagerne på to skrivehold på Syddansk Universitet. Eleverne var ikke unge forfatterspirer, men mennesker, der havde gennemgået enten kræft- eller alkoholbehandling, og opgaven var en del af et studie, som skulle undersøge, om »kreativ skrivning« kan gavne mennesker i rehabilitering.
Del: