Der har rumsteret store havdyr i min bevidsthed, så længe jeg kan huske. Det drejer sig ikke om en barnlig betagelse a la den, man ser hos små børn, der pludselig bliver besat af hunde, cementblandere eller politibiler, nej, min fascination af havdyr er grav- alvorlig og rækker langt ind i mit voksne liv.

Engang var det hajen, der optog mig mest. Dens dødbringende bid og dens utilregnelige rovdyrsmentalitet har hjemsøgt mit sind i årevis. Herefter fulgte en blæksprutte- fascination, så et sidespring til goplerne, og nogenlunde på samme tid blev jeg fuldstændig forgabt i spækhuggere.