Kvinder. Den tyske filosof Svenja Flasspöhler har skrevet et kampskrift for en ny form for feminisme. Hvis MeToo-bevægelsen skal bringe os videre, må kvinder bryde ud af passiviteten og hævnlysten og i stedet gribe i egen barm, mener hun.
Ikke også mig
De fleste kvinder kender følelsen af at have forpasset øjeblikket. Det moment, hvor ens blik møder den mands, der netop har overtrådt en grænse. Om det er hånden på låret i bussen, den lumre kommentar på kontoret eller kysset, der ikke skulle have været, er følelserne de samme, når man ikke får sagt fra over for, hvad man oplever som en krænkelse: ærgrelse, vrede, frustration. Måske en lille smule skam.
Mange kvinder har heldigvis også mærket det modsatte. Det berusende boost af selvtillid, der følger, når man konfronterer situationen og befrier sig selv fra rollen som den, der er blevet tromlet. Det kan fylde én med livskraft og styrke. Det er denne styrke, kvinder i højere grad har brug for at finde ind til – og som MeToo-bevægelsens udvikling modarbejder, mener den tyske filosof og forfatter Svenja Flasspöhler.
Del: