Ophav. Instruktør Trine Laier graver sine forældres hemmeligstemplede fortid frem i et tankevækkende computerspil.
Schyyy ...
Da jeg var lille, fortalte min far mig om et hemmeligt fort dybt under jorden, hvor han arbejdede. Det var helt episk for mig at forestille mig, hvad han skulle lave dér. Senere fandt jeg ud af, at han har arbejdet for efterretningstjenesten – og at min mor også arbejdede dér.«
Sådan beskriver instruktør Trine Laier den gradvise opdagelse af, at begge hendes forældre havde mystiske, hemmelig agent-lignende job: De arbejdede begge for Forsvarets Efterretningstjeneste under Den Kolde Krig. Det var dog først som voksen, at Trine Laier for alvor besluttede sig for at dykke ned i deres hemmelige fortid, som hun indtil da havde vidst meget lidt om. Det udslagsgivende øjeblik opstod, da hendes far lidt henkastet fortalte, at han havde arbejdet med DASK, den første danskbyggede elektroniske datamaskine.
Del: