Bank. »Vi skal aldrig sætte profit før etik,« sagde Michael Rasmussen, formand for Finans Danmark, forleden. De ord kan hurtigt komme til at hjemsøge sektoren.
Hvor skal vi skrive under?
Det har næppe undgået Deres opmærksomhed, at bankernes lobbyorganisation Finans Danmark holdt årsmøde i sidste uge. Foreningens formand, Michael Rasmussen, der også er direktør i landets fjerdestørste bank, Nykredit, beklagede og undskyldte på finanssektorens vegne for hvidvask- og udbytteskandaler. Det var kun at forvente. Det mere opsigtsvækkende var derfor, da Michael Rasmussen i sin formandstale understregede, at »vi skal aldrig sætte profit før etik«. Det må være den nye samfundskontrakt mellem bankerne og samfundet, der er blevet talt så meget om.
Samfundskontrakt er et problematisk og selvmodsigende begreb. En kontrakt er en formel aftale, et dokument, der underskrives af de involverede parter, og som har juridisk gyldighed, og sådan en foreligger der vist ikke mellem samfund og finanssektor. Derimod er der nogle mere eller mindre delte samfundsmæssige værdier og normer, som hvidvask- og udbytteskandalerne har gjort synlige og bragt i spil.
Del: