På en længere biltur i regnvejr, forbi sortbrune marker og gennem visne skove, sad jeg i går på passagersædet og bladrede gennem en stribe små fotobøger med den fælles overskrift Året. I bogen med titlen Januar kunne jeg konstatere, at januar 2018 var lige så gråbrun, som december er det lige nu. Omslaget i ensfarvet, mat, tykt karton var også sortbrunt som de pløjemarker, jeg passerede. I Marts med det grå omslag derimod var der masser af sne, og folk gik tværs over Søerne. Det havde jeg helt glemt.

I midten af november i år blev Journalist­forbundets Dansk Fotografis Ærespris Fotogratula uddelt ved en begivenhed i Fotografisk Center. De tre nominerede var alle formidlingstiltag: tidsskriftet Katalog, Copenhagen Photo Festival og det nordjyske PixlArt, som løb med prisen for sin nytænkende og fremskuende måde at tænke digital og mobil præsentation af fotografi. Vi kan have nok så mange gode fotografer herhjemme, men hvis det sidste led i fødekæden, formidlingsleddet, mangler, så kan det næsten være lige meget. Den efterfølgende paneldebat mellem de nominerede handlede om, hvordan der er sket en enorm udvikling i formidlingen af fotografiet herhjemme de sidste ti år. Copenhagen Photo Festivals direktør, Maja Dyrehauge Gregersen, frem­hævede eksplosionen i antallet af fotobøger, som ikke mindst skyldes, at produktionen er blevet nemmere og billigere. Katalogs redaktør Jens Friis’ synspunkt var derimod, at der af samme årsag bliver produceret for mange fotobøger af for tvivlsom kvalitet.