Ligestilling. Enhver tids ideologi kan bruges til at forklare, hvorfor kvinder er mindre værd end mænd. Birgitte Possing demonstrerer, hvordan mundsvejret har blæst de seneste 200 år.
Højrøstede meninger
Birgitte Possing: Argumenter imod kvinder – fra demokratiets barndom til i dag. 279 sider. 199,95 kr. Strandberg Publishing.
Foragten for kvinder har mange ansigter. Den kan optræde hos mænd, kvinder og børn, og den kan antage form af omsorg eller moral eller fornuft eller arrogance eller vold, alt efter hvad dens ophav i situationen finder formålstjenstligt eller passende. Sjældent er dette forhold blevet belyst så enkelt og elegant som i historikeren Birgitte Possings bog Argumenter imod kvinder.
Del: