Åndedræt. Ny udgave af Søren Kierkegaards bønner viser først og fremmest et menneske, der døjer med at komme fri af sig selv.
Den bedende seismograf
Længslen er din gave. Søren Kierkegaards bønner. Udvalgt og kommenteret af Joakim Garff, Povl Götke og Eberhard Harbsmeier. 222 sider, ill. med værker af Sys Hindsbo. 249,95 kr. Kristeligt Dagblads Forlag.
De fleste af Guldalderens store skikkelser kender vi udmærket af udseende. H.C. Andersen poserede gerne og længe for både malere og fotografer med talrige billeder til følge. Heller ikke Oehlenschläger havde det fjerneste imod at lade sin fysiognomi fastholde for en beundrende eftertid. Grundtvig lader til at have været noget mindre optaget af sit eget billedlige minde, men sad alligevel for adskillige portrætter. Ja, selv af Thorvaldsen, død 1844, har vi ud over alle malerierne det berømte daguerreotypi fra omkring 1840, hvor den aldrende kunstner med den venstre hånds fingre gør horntegnet som værn mod kameraets onde øje.
Del: