Etiopien. Siden den 42-årige Abiy Ahmed i april blev sit lands leder, har han indledt en reformproces, der skal gøre op med flere årtiers diktatur. Torturbødler fængsles, tusindvis af politiske fanger løslades, pressen får større frihed, og mange års strid med ærkefjenden Eritrea er indstillet. Men gamle udemokratiske vaner er svære at skille sig af med.

Den etiopiske reformator

Den etiopiske reformator

 

ADDIS ABABA – Syv hemmelige fængsler i den etiopiske hovedstad Addis Ababa har i årevis været brugt af Etiopiens politi og efterretningstjeneste som torturkamre mod landets borgere, indrømmede de etiopiske myndigheder på et pressemøde i forrige uge.

Med indrømmelsen fulgte gruopvækkende beskrivelser af pinslerne imod især politiske fanger: pisk under fødderne, elektriske stød, waterboarding, fingernegle hevet ud, voldtægt, gruppevoldtægt og i nogle tilfælde tortur til døden.

Bag bekendelserne ligger et fem måneder langt efterforskningsarbejde, der de seneste uger har givet anledning til anholdelser af mindst 63 personer fra politiet, efterretningstjenesten, fængselsvæsenet og militæret.

Anholdelserne viser, at magteliten i Etiopien ikke længere er hævet over loven. Det er et af de hidtil mest resolutte skridt i den demokratiske reformproces, landet er kastet ud i, efter at den 42-årige Abiy Ahmed i april blev ny regeringsleder og formand for det parti, som har styret landet egenrådigt i 27 år.

Det gør partiet stadig. Men den populære premierminister har sat gang i en demokratisk reformbølge, der er så omfattende, at det er svært at holde tal på alle initiativerne, men som samlet set har skabt et enormt folkeligt håb om demokrati, menneskerettigheder og jobs til de godt 105 millioner indbyggere i Afrikas næst-folkerigeste land.

Indtil videre har Abiys reformer blandt andet ført til løsladelsen af tusindvis af politiske fanger, forsoning med oppositionspolitikere i eksil, mindre internetcensur, mere frihed til pressen, økonomisk liberalisering og fred med ærkefjenden Eritrea.

Partiet er instinktivt udemokratisk, og derfor har jeg svært ved at tro, at den demokratiske retorik er oprigtig. Men jeg håber, jeg tager fejl.

Eskinder Nega, mangeårig systemkritiker og journalist

Abiy har også indført mere ligestilling i magtens top, så der nu er lige mange kvinder og mænd på ministerposter samt en kvindelig præsident og højesteretsdommer. Og i sidste uge nominerede han en kendt kvindelig oppositionspolitiker, Birtukan Mideksa, der har været i eksil i syv år, som ny formand for den organisation, der skal arrangere det kommende parlamentsvalg i 2020.

Demokratisk forår

Det er i sandhed blevet demokratisk forår i Etiopien. I hovedstaden kan man se det i den kaotiske trafik på de mange skramlede taxier og minibusser, hvor det efterhånden er blevet mere normalt at se klistermærker af Abiy i en slags Jesus-statur end af Jesus selv.

»Jeg elsker Abiy. Han er en god mand, og han vil redde Etiopien,« siger en ung taxichauffør, Ermias, der har et særligt stort klistermærke af Abiy Ahmed på bagruden af sin Toyota Corolla.

Danmarks ambassadør i Etiopien, Karin Poulsen, har som en af de første europæiske diplomater mødt Abiy Ahmed på tomandshånd, da hun tiltrådte sin post i september. Hun betegner ham som en varm og uformel person såvel som en modig og visionær politiker.

»Han har utrolig meget udstråling, og det mærker man, når man træder ind i rummet. Der er ingen tvivl om, at han er fuld af ideer og virkekraft,« siger hun.

»Etiopien er et helt andet samfund i dag end for et år siden. Reformerne går enormt stærkt. Lige nu mangler vi at se en institutionalisering af forandringerne, men Abiy er stadig ny i embedet og i gang med at udstikke en retning,« siger Karin Poulsen.

Danmark har da også kvitteret for reformprocesssen ved at fordoble den danske støtte på finansloven til Etiopien. Nu er der bevilget en milliard kroner, der blandt andet skal bruges til at støtte Abiy Ahmeds reformer.

Journalister ude af fængslerne

Begejstringen over Abiy og de demokratiske vinde, der blæser over Etiopien, har i det hele taget fået vestlige lande til at klappe i hænderne, og Verdensbanken til igen at udlåne penge til Etiopien for første gang siden 2005. Dengang blev landet mødt af international fordømmelse, da folkelige protester mod et åbenlyst manipuleret valgresultat blev mødt med politivold og hundredvis af dræbte demonstranter.

For første gang i de 13 år, der er gået siden, er der nu heller ikke længere journalister i fængsel i Etiopien, kunne Committee to Protect Journalists fortælle i sidste uge.

En af de mest prominente journalister, der nu er løsladt, hedder Eskinder Nega. Han har været fængslet i knap ni år ad forskellige omgange, senest den 25. marts i år, kun få dage inden Abiy tiltrådte.

Alene for det, han har skrevet i sine artikler og blogindlæg, er Eskinder Nega blevet idømt domme for landsforræderi og terrorisme – og undervejs mærket politiets hang til tortur.

»Jeg prøvede kun den milde form. Pisk under fødderne. Så jeg var heldig. Men jeg kender folk, der er blevet tortureret ihjel,« siger Eskinder Nega.

I sidste uge mødte jeg ham på redaktionen hos hans genopståede avis, Etiopis, der blev lukket af myndighederne i 2005. Sammen med en lille håndfuld journalister har han nu udgivet 10. udgave af avisen på et halvt år og netop ændret avisens slogan til Victory to Democracy.

Men sejren er ikke i hus endnu, understreger han. »Der er stadig lang vej. Men i det mindste har vi nu fået et løfte om demokrati.«

Alligevel er Eskinder Nega ikke selv den store tilhænger af Abiy. Han betragter ham mere som regeringspartiets redningsmand end landets.

»Jeg er da glad for, at jeg kan arbejde frit som journalist igen. Og jeg er glad for, at landet ikke er endt i anarki. Men jeg er også opmærksom på, at et meget tyrannisk og autoritært regeringsparti er reddet fra kollaps. Det kan jeg ikke se bort fra. Partiet er instinktivt udemokratisk, og derfor har jeg svært ved at tro, at den demokratiske retorik er oprigtig,« siger Eskinder Nega og tilføjer så, lidt tøvende: »Men jeg håber, jeg tager fejl.«

Hjernevask for demokratiet

Af gode grunde er Abiy Ahmed ikke selv opvokset i et demokrati. Han blev født et par år efter, at kejser Haile Selassie blev væltet af militæret i en voldelig revolution i 1974. Derpå fulgte knap to årtier under et undertrykkende marxistisk militærregime, der i 1991 blev styrtet af de oprørsstyrker, der siden har regeret landet under dække af partiet Ethiopian People’s Revolutionary Democratic Front.

I det selskab har Abiy gjort lynkarriere. Først i hæren, senere som initiativtager og chef for landets myndighed for internetovervågning, og fra 2010 som medlem af parlamentet for den historisk undertrykte region Oromia. Det er især utilfredse unge fra det område, der med vedholdende demonstrationer og gadeuro i foråret pressede regeringen til at indsætte en oromo i landets mest magtfulde position.

Siden er det gået stærkt med reformerne. Men selv om Abiy er god til at iscenesætte sig som demokratisk reformator, er de gamle udemokratiske vaner dukket op flere gange.

Da bevæbnede soldater i oktober pludselig marcherede op til nationalpaladset – noget, der senere blev udlagt af Abiy som et kupforsøg – slukkede det statslige teleselskab for internettet. Det samme skete et par uger tidligere, da der var uroligheder på gaderne i Addis Ababa i forbindelse med fejringen af en tilbagevendt oppositionsleder.

»Om disse episoder virkelig handler om, at man vender tilbage til den gamle måde at gøre tingene på, eller om det nærmere er udslag af en slags autoritære tømmermænd, er svært at sige,« siger Felix Horne fra Human Rights Watch.

Han hæfter sig dog ved en tredje episode i september efter nogle dage med etnisk motiveret vold og drab i udkanten af Addis Ababa, hvor politiet som reaktion begyndte at udføre tilfældige massearrestationer af omkring 3.000 unge. Cirka 1.000 af dem blev sendt i genopdragelseslejre.

»Lejrene er noget, man har haft meget længe i Etiopien, hvor især unge mennesker er blevet sat ind og bombarderet med propaganda om partiets fortræffeligheder. Men denne gang blev folk absurd nok undervist i demokrati og i principperne for retsstaten,« siger Felix Horne.

Folk blev løsladt igen efter en måneds tid, da »hjernevasken« var gennemført, som politidirektøren udtrykte det. Nogle fik en T-shirt som venlig reminder om deres nye lærdom med teksten: »Fred er for os alle – lad os forsvare den.«

De seneste ugers mange anholdelser af politi- og militærfolk for tortur og magtmisbrug er også blevet kritiseret for mere at ligne en udrensning af politiske modstandere end et forsøg på at stille magthaverne til ansvar.

»Der har været udbredt magtmisbrug. Det har regeringspartiet indrømmet, så det er jo logisk, at nogen skal stilles til ansvar,« siger Meressa Dessu, seniorforsker fra International Security Studies og tidligere efterforsker i det etiopiske politi.

»På den anden side kan den meget snævre kreds af anholdte indtil videre godt ligne en slags hævn mod bestemte grupper, der har gjort modstand mod Abiys reformer,« siger han.

Det er hele systemet, der har gjort magtmisbruget muligt, mener han.

»Ingen har haft kontrol med magthaverne, fordi alle har haft forbindelser til det ledende parti,« siger Meressa Dessu.

Ifølge Human Rights Watch har flere nuværende medlemmer af Abiys regering da også en blakket fortid. Eksempelvis var udenrigsministeren Workneh Gebeyehu politikommissær for det føderale politi fra 2001 til 2012. Dengang Eskinder Nega fik tæsk.

»Torturen kommer næppe som en overraskelse for myndighederne. Men det er nyt, at de indrømmer det. Hvis de så også begynder at retsforfølge nogle af deres egne i regeringen, begynder det at se mere oprigtigt ud,« siger Felix Horne.

Etniske spændinger

Danmarks ambassadør hæfter sig ved et endnu større problem ved Etiopiens igangværende demokratiske proces.

»Jeg er begejstret. Men der er også en anden side af medaljen. Der er markante etniske spændinger, og landet har et af de største antal internt fordrevne i verden,« siger Karin Poulsen.

Hun henviser til, at antallet af internt fordrevne flygtninge i Etiopien ifølge FN er kravlet op på 2,8 millioner mennesker i år. Det er 1,6 millioner flere end sidste år og flere end i krigsplagede lande som Syrien og Yemen. Etniske konflikter menes at være den primære årsag til stigningen.

»Jeg deler optimismen om Abiy. Men jeg er også skeptisk. For myndighederne har slet ikke formået at håndhæve lov og orden i mange regioner, og det skaber rum for uroligheder. Lige nu deler landet sig. Og i hele mit liv her i Etiopien har jeg aldrig set lignende etniske konflikter,« siger Meressa Dessu fra International Security Studies.

Selv om Abiy ihærdigt har forsøgt at nedtone spændingerne mellem de flere end 80 forskellige stammer og etniske grupper gennem en forsonende og samlende retorik, så har hans magterobring i første omgang været ledsaget af yderligere etnisk vold.

Kort efter at han kom til magten, blev 300.000 mennesker sendt på flugt af voldelige bander i grænseområdet i hans egen hjemregion.

Myndighederne arresterede nogle enkelte og erklærede hurtigt sagen for afsluttet, men i juni brød urolighederne ud igen. Hele landsbyer blev brændt ned, og denne gang blev 800.000 mennesker sendt på flugt fra Oromia, skriver Refugees International i en ny rapport.

»Etiopiens eksistens er på spil. Vi kan meget vel ende som et nyt Jugoslavien og brække op i fire-fem dele. Det ville være en katastrofe. Vi må håbe, at Abiy er oprigtig i sine taler om demokrati. Jeg kæmper mod min egen skepsis. Men jeg håber,« siger journalisten Eskinder Nega.

Det samme gør folk på gaderne i Addis Ababa. Det viser klistermærkerne alle steder af den smilende Abiy Ahmed.

Side 13