Udvendig. Martin Kongstad har skrevet et kokkedrama om faderopgør, blodtørst og god gammeldags hybris + nemesis.
Skarp sladder fra Michelin-aristokratiet
Martin Kongstad: Kokken der holdt op med at rødme. 400 sider. 300 kr. Politikens Forlag.
Magne Oldenberg er sidste skud på stammen i en gammel kokkefamilie. Han er gået i stå efter et sammenbrud i køkkenet under Bocuse, en af Frankrigs mest velrenommerede kokke. Nu arbejder Magne for sin far, Ivan Oldenberg, en tyrannisk has-been af en stjernekok. Den magiske plotpige Madeleine træder ind på scenen og fortryller Magne, som pludselig sætter sig i bevægelse. Nu vil han frigøre sig, lave sin egen mad, plukke en Michelin-stjerne. Der er venlige businessfolk med hajsmil, der gerne vil give Magne et løft. Kokkevenner, der gerne vil hjælpe til. Og Madeleine, der hepper på Magne, mens hun gør sig uundværlig i den restaurant, de banker sammen.
Del: