Blundell. Forskellen på ulighed i de angelsaksiske og skandinaviske lande kan forklare meget af det politiske billede, mener økonom.

Velstanden, der udeblev

Over en sildemad på en café tæt på Copenhagen Business School sidder den britiske økonom Richard Blundell og forbander Brexit og Londons hullede veje langt væk. Brexit tordner han over, fordi det er økonomisk dårligt for netop dem, der har stemt for at forlade EU. Asfalthullerne, fordi de forbitrer hans cykeltur til kontoret på det prestigiøse University College London. Blundell er i København for at indvie CBS’ nye platform for ulighedsforskning, hvor en gruppe forskere skal sætte akademisk og offentligt fokus på den voksende økonomiske ulighed i Danmark og internationalt. Den 67-årige professor er en af de fremmeste fortalere for vigtigheden af at forstå økonomisk ulighed, og han foragter fordommen om, at økonomer er ligeglade med emnet.

Selv om Blundell er enormt indflydelsesrig inden for akademiske kredse, er hans omdømme i den offentlige debat beskeden sammenlignet med den franske superstjerne Thomas Piketty, der i de seneste år har trukket overskrifter. Måske skyldes det den tekniske karakter af Blundells forskning, eller måske blot at hans fokus har været på akademisk og politisk indflydelse frem for bogsalg og berømmelse. I 2016 blev hans akademiske bedrifter belønnet med en Nemmerspris, en økonomipris hvis prestige kun overgås af Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til minde om Alfred Nobel (i folkemunde »Nobelprisen i økonomi«). Med prisen følger en plads blandt favoritterne til at vinde netop Nobelprisen, som syv ud af de hidtil 11 Nemmerspris-modtagere sidenhen er blevet tildelt.