Det var ikke kun æter og tynd ærtesuppe, de stakkels unge mænd fik ordineret på de amerikanske felthospitaler under Første Verdenskrig. Til trods for de trange tider oprettede man ivrigt biblioteker og foreskrev værker, der kunne adsprede og dulme de sindsplagede krigsveteraners nedslidte nerver. En krigsbibliotekar noterede sig endda, at forfatter-epidemien syntes mere udbredt end andre sygdomme.

Litteraturens terapeutiske egenskaber blev sidenhen overset eller reduceret til en historisk anekdote, men i de senere år er der kommet fornyet fokus på litteraturens helbredende funktion. Denne gang er Danmark sågar blevet et foregangsland.