Forsiden af den helt unge fotograf Frederik Danielsens nye fotobog, Drenge, er et fotografi af en teenager fra Als set bagfra. Drengenakken med den lange lyse nakkekrølle, som afrunder et ellers tætklippet hoved, er let bøjet, ryggen bag den blå sweatshirt let ludende, himlen er grå, solen bleg. I Mads Nissens ligeledes nye, engelsksprogede fotobog, We are Indestructible, møder man et fotografi af en lidt ældre fyr fra Colombia, Mauricio på 20 år. Portrættet af ham går som Frederik Danielsens helt tæt på den unge fyr. Vi ser ham forfra, men kun den øverste del af ansigtet, som er let nedadbøjet. Vi ser mest bare hans tætklippede, mørke frisure, de lukkede øjne med en sort tåre tatoveret under det ene øje. Mauricio er lige kommet ud af fængslet, og tåren symboliserer et mord, han har begået. Begge portrætter er på én gang hemmelighedsfuldt lukkede og intimt nærværende.

Man møder to vidt forskellige verdener i to vidt forskellige fotobøger. Men fælles for dem er det fint registrerede møde med disse unge drengekroppe, sårbare alene eller stærke sammen i fællesskabet, om det så er om knallerttuning på Als eller som svært bevæbnet colombiansk guerillamedlem, der ikke tøver med at dræbe.