Stereotypt. Leif Davidsens nye noveller har travlt med at komme rundt i verden og rundt om alverdens typer.
Mænd i krise
Leif Davidsen: Tag ikke imod en pølse i Moskva. 282 sider. 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof.
Goethe definerede i sin tid novellen som en »indtruffet, uhørt begivenhed«, og det kan forstås sådan, at noget uafvendeligt tilstøder nogen med et moment af overraskelse. Det er altså ikke karakteren, der ofte er et flygtigt bekendtskab, men begivenheden, der er vigtigst i novellen, og den kan være voldsom eller udramatisk, intrikat eller tilfældig – og den kan føre til pludselig død eller til et omslag i skæbnen eller måske bare skabe et mindre skred i en bevidsthed.
Del: