Et topmøde er et show. Uanset om de topledere, der mødes, reelt kommer frem til banebrydende aftaler, kan topmødet, hvis det lykkes som show, i sig selv være med til at skabe en ny stemning.

Da Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, i denne uge for tredje gang i år mødtes med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, denne gang under pomp og pragt i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, var de to koreanske lederes tydeligste budskab, at de har et stærkt fælles ønske om at skabe en langt mere fredelig og fordragelig stemning på den koreanske halvø.