Sprogleg. Ny billedbog med rytme og humor rummer ambitiøs poesi-pædagogik à la Halfdan Rasmussen.
Flinkeben og vinkekrabber
Birgitte Krogsbøll og Kamilla Wichmann (ill.): Den fnuggede himmel-pop-trompet. 40 sider. 229,95 kr. Høst & Søn.
Tågesang og månehygge, oddersnot i vædderkrop, mark-marimba og klumpedumpeslim er bare nogle få af de mange billedskabende orddannelser, som barnelæseren kan høre og se illustreret i Birgitte Krogsbøll og Kamilla Wichmanns nye poesibilledbog, Den fnuggede himmel-pop-trompet. Alene titelbladet vidner om forfatterens og illustratorens forkærlighed for metaforer og musikalsk klingende billeder. Ord fra den nære verden kombineres, så magien breder sig: Der er noget at smage på og tænke over.
Del: