Begær. Et aldrende ægtepar med rod i livsbagagen gør stumperne op efter en voldsom hændelse. Domenico Starnone har skrevet en tankevækkende roman om en families sammenfiltrede bånd og smertelige knuder.
Kærlighedens efterskælv
Domenico Starnone: Bånd. Oversat fra italiensk efter »Lacci« af Nina Gross. 192 sider. 200 kr. C&K Forlag.
Hvis man skulle finde på et soundtrack til Domenico Starnones fortræffelige lille roman Bånd, ville valget næppe falde på Leigh Harlines klassiker fra Pinocchio: »Der er ingen bånd, der binder mig, og ingen holder på mig, nej.« Tværtimod. Som titlen slår fast, handler bogen om bånd, både dem, der findes mellem mennesker, og dem, som snøres i skoene. Og de kan udmærket være forbundne.
Del: