Før enden. Interessant og panisk samtidsdiagnose af Yuval Harari, der ser algoritmemonsteret æde os inden for kort tid.
Måske er der slet ikke noget »vi«
Yuval Noah Harari: 21 ting du bør vide om det 21. århundrede. Oversat fra engelsk efter »21 Lessons for the 21st Century« af Joachim Wrang. 414 sider. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.
Den israelske historieprofessor Yuval Harari blev et verdenshit med bøgerne Sapiens og Homo Deus, der præsenterede henholdsvis en kort verdenshistorie og en refleksion over problemerne i den kommende teknologiske udvikling. Efter fortiden og fremtiden koncentrerer han sig i sin nye bog – 21 ting du bør vide om det 21. århundrede – om nuet. Med emner som »Arbejde«, »Fællesskab«, »Civilisation«, »Religion«, »Indvandring«, »Terrorisme«, »Krig«, »Post-sandhed« og »Uddannelse« må man sige, han favner bredt i det politiske problemkatalog. Overraskende er det, at »Klima« er fraværende; det afhandles i et lille underafsnit under »Nationalisme«.
Del: