Jens Hage: Hvad der kan tænkes kan tegnes. 70 år i streg. 224 sider. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Moren tegnede den lille Jens Hage, da han som toårig lå på gulvet og tegnede, og det har han gjort siden. Tegnet altså. Men først omtrent 30 år senere blev det hans hoved-job, da han i 1979 vandt en ­tegne­konkurrence udskrevet af Berlingske Tidende og året efter blev ansat som tegner på samme blad, hvor han havde været ­reklamechef i en årrække. Hans tegninger fra dengang ligner sig selv, men han er vokset som tegner gennem de sidste 38 år. Og den hyppigere brug af farver klæder.