Danmarkshistorie. Det er overvejende lyst og let og lunt, når Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis viser, hvordan landet ligger.
De lyse nætter forlænget
Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis: Danmarksbilleder. Litterære landskaber og maleriske motiver. 384 sider, ill., 399,95 kr. Strandberg Publishing.
»Venner, ser på Danmarks kort...« – sådan lyder første linje i Chr. Richardts fædrelandssang fra 1889, og med den opfordring indleder kunsthistorikeren Bente Scavenius og litteraturhistorikeren Bo Tao Michaëlis en smukt udstyret bog om Danmarksbilleder. Bogen er en naturlig fortsættelse af Bybilleder, der udkom i 2016, og hvor de to forfattere beskrev kunstnernes og forfatternes København. Nu er turen så kommet til Danmarks litterære landskaber og maleriske motiver, som de er blevet skildret fra Romantikken og frem til i dag af mennesker, der har haft en tilknytning til en bestemt egn eller lokalitet.
Del: