Ja, må han leva! Ja, må han leva! Ja, må han leva uti hundrade år!

Helt så gammel blev han nu ikke, Ernst Ingmar Bergman. Men næsten. For det er kun 11 år siden, han forlod denne verden for at møde sin Gud eller Fanden. Eller måske Det Store Ingenting. Muligheder han livet igennem endevendte i det meste af, hvad han skabte. Et imponerende oeuvre, der ud over utallige manuskripter, radiospil og teateriscenesættelser tæller mere end 60 film, dokumentarer og tv-spil. Med blandt andet ni Oscarnomineringer og fire Oscarstatuetter til følge. Alligevel er det næppe den gamle svenske fødselsdagssang, der vil lyde, når Stockholms Dramaten den 24. august slår dørene op til årets Bergmanfestival. Kun den fjerde af sin art, men unægteligt en særlig én. For, som de fleste vil vide, er det i år 100 år siden, den gamle mester blev født. Nationens berømteste kulturpersonlighed – efter Strindberg. En mand, der stadig kan skille vandene og bringe sindene i kog. Lidt som vores egen Lars von Trier. Som han, mindre elsket i sit hjemland end i udlandet. Men unægteligt: et geni. Som der står i Dramatens introduktion til begivenheden »vores besvärliga jubilar«.