Danmarks Frie Forskningsfond uddeler årligt en milliard kroner til forskning baseret på den gode idé og til excellente forskere. Til de allerbedste forskere har vi Sapere Aude-programmet, hvor forskerne kan koncentrere sig om ét projekt.
Sapere Aude gør en stor forskel for modtagernes karrierer og tillader forskerne at opnå markante resultater. Men kvinder har en systematisk og signifikant lavere succesrate for at modtage en Sapere Aude-bevilling end mænd. Det er mest åbenlyst inden for det naturvidenskabelige og tekniske felt (STEM-området: Science, Technology, Engineering and Mathematics). Evalueringen af Sapere Aude viser, at kønsfordelingen blandt ansøgerne ikke er forskellig fra den generelle fordeling på områderne. Det er succesraten, som er lavere.
Der findes flere mulige forklaringer: Måske har kvinder ringere evner som forskere. Måske søger de for tidligt i deres karriere. Måske søger de ikke med de ’rigtige’ projekter, eller måske interesserer de sig for noget andet.
Data viser, at målte forskelle mellem drenge og pigers matematiske evner i de senere år er svundet kraftigt ind i takt med den generelle ligestilling. Piger og drenge har således gennemsnitligt samme evner inden for matematik. Faktisk er det sådan, at piger indtil 10-12-årsalderen ofte interesserer sig for teknik og naturvidenskab, men at interessen derefter daler. Hvorfor vides ikke, men noget af årsagen kan ligge i en opfattelse af, at STEM ikke er sejt, og måske mangler der rollemodeller.
Samfundsmæssige værdier og forventninger har stor indflydelse på pigers valg. Det er påvist, at ubevidste forventninger belønner drenge i forhold til piger med hensyn til vurdering af deres naturvidenskabelige evner. Det påvirker pigers selvtillid negativt med hensyn til at forfølge livsveje inden for STEM og kan bidrage til, at mange vælger alternative karrierer. Mange kvinder vælger menneskeligt orienterede jobs sammenlignet med mænd, hvilket blev påpeget af softwareudvikler James Damore i hans memo »Googles ideologiske ekkokammer« i 2017. Men det er stadig et åbent spørgsmål, i hvilken grad valgene skyldes biologisk bestemte kønsforskelle eller samfundsbestemte idealer.
Det vigtige punkt er derfor, hvorvidt samfundsmæssige normer i tilstrækkelig grad tilskynder kvinders repræsentation i STEM. For mange mindretal, som kvinder, der arbejder inden for tekniske og naturvidenskabelige discipliner, kræver det stor vilje at bryde med de omkringliggende normer, fra familie, venner, lærere og medier. Den afroamerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tyson har udtalt, at det for et sort barn, der valgte en karriere inden for videnskab, var en konstant kamp mod normer at nå dertil, hvor han ønskede.
I BETRAGTNING af at der er en massiv overvægt af kvinder på mange danske universitetsstudier, også inden for grene af naturvidenskab, er det bemærkelsesværdigt, at kvinder har lavere sandsynlighed for at avancere for hvert niveau af akademiske stillinger. Dette fænomen betegnes som »the leaky pipe«, det utætte rør. Kvinder er underrepræsenterede i akademiske stillinger i hele EU, især inden for STEM. I Danmark var andelen af kvindelige professorer på området under 15 procent i 2013. Når kvinder bliver udpeget, får de desuden oftere end mænd tilbudt den midlertidige stillingstype professor MSO (Med Særlige Opgaver) frem for det mere attraktive permanente professorat.
Mange undersøgelser viser, at kvinder har andre vilkår end mænd på flere punkter. Et CV bedømmes hårdere, hvis det bærer et kvindenavn, og anbefalinger skrevet om kvinder indeholder mindre ambitiøse ord. Dette understreges af den lidt alderstegne svenske Wennerås & Wold-undersøgelse (1997), som viste, at ved fondsansøgninger har kvinder brug for flere publikationer for at opnå samme bedømmelsesgrad. Kvinder modtager færre fondsbevillinger, opnår mindre bevillinger og citeres færre gange for deres arbejde. Dette fænomen betegnes Matilda-effekten, i modsætning til Matthæus-effekten (»For den, der har, til ham skal der gives«).
Det er beregnet, at forskningsprogrammet Ydun, der blev udbudt i 2014 specifikt til kvinder, resulterede i, at der netop det år blev uddelt lige mange penge til kvinder og mænd fra Danmarks Frie Forskningsfond. Det vil sige, at der normalt uddeles 10-15 procent flere midler til mandlige forskere i forhold til ansøgerfeltet.
Kvinder bliver sjældnere inviteret til at tale på konferencer, hvilket begrænser deres muligheder for at skabe opmærksomhed om deres forskning og skabe netværk. Kvinder er mindre tilbøjelige til at vinde priser eller få æresgrader for deres forskning. Ved krav om international mobilitet ved besættelse af videnskabelige stillinger taber kvinder, fordi det som kvinde er meget sværere at have en familie med til udlandet. I forlængelse af dette er det en bonus for mænd at tage barsel, mens det er en decideret ulempe for kvinder. Hver barsel koster et indtægtstab på ti procent i forhold til kvinder uden barsel, og dette indtægtstab er stadig til stede ti år efter barslen.
Kvindelige universitetsundervisere får dårligere evalueringer for deres undervisning på trods af, at deres studerende får samme eksamenskarakter. Der forventes mere støtte fra kvindelige lærere, og eleverne vurderer disse mere kritisk end mandlige lærere.
For nylig opfandt professor emeritus Lydia Zepeda udtrykket chikaneringsskat for at beskrive arbejdsrelateret chikane over for kvinder i naturvidenskab. Chikaneringsskatten er en mulig årsag til det højere niveau af stress og ængstelse rapporteret hos kvinder i STEM-jobs.
Derudover opleves kvindelige ledere at være for aggressive, arrogante eller selvfremmende. For mænd opfattes disse egenskaber som positive.
Kvinders underrepræsentation blandt akademiske forskere og deres relativt lavere succesrate skyldes sandsynligvis, at kvinder er udfordret på mange forskellige måder, som hver især giver en lille ulempe. Tilsammen skaber sådanne barrierer og kønsforskelle alvorlige ulemper for kvinder i forskning. Jeg forstår godt, når kvindelige studerende, postdocer og kolleger i øvrigt siger fra og vælger en anden karriere. En lille forskel på fem procent (den gennemsnitlige forskel på Sapere Aude-succesraten mellem mænd og kvinder) på mange fronter akkumulerer sig hurtigt. Da marginaler ofte adskiller succes fra fiasko, for eksempel i forhold til fondsbevillinger, er denne systematiske forskel meget bekymrende.
Det er mit indtryk, at kvinder bliver i videnskab og forskning som konsekvens af et velovervejet valg og en personlig lidenskab, ligesom mænd. Kvinders betingelser for succes er blot ringere.
Der kan gøres meget for at ændre på dette. Jo mere vi er bevidste om vores egne fordomme og de normer, der danner baggrund for dem, jo bedre bedømmere, kolleger og forskere bliver vi. Vi bliver simpelthen nødt til at inddrage viden om normer og fordomme i vores læseplaner for undervisere på alle niveauer – uden at prædike, at mænd og kvinder skabes ens. Ydermere er det vigtigt, at forskere, som evaluerer forskningsansøgninger, gøres bevidste om ubevidste fordomme og kønnede associationer, for eksempel ved at tage en implicit associations-test, der kan fortælle, om man ubevidst forbinder særlige egenskaber med det ene eller det andet køn.
Som mentor skal man støtte alle elever og studerende, men nok være særligt understøttende for kvindelige studerende, der er mindre sikre på deres karrieremuligheder i STEM eller deres vision af sig selv som specialister. Vi bør have øget fokus på at yde støtte til de piger og kvinder, der viser interesse for STEM. Vi bør gøre dette for at sikre mangfoldighed, fordi det fremmer kreativitet og ekspertise og fører til samfundsmæssige fremskridt. I stedet for at invitere Rip, Rap og Rup, så invitér nye personer til videnskabelige netværk, til organisationskomiteer for konferencer og til bestyrelsesarbejde. Det er svært, for så skal man tænke sig om – men det lønner sig på sigt.
Rapporten »Anbefalinger fra Taskforcen for flere kvinder i forskning« udkom i 2015 og foreslog fokus på ligestilling og minimering af bias ved ansættelser. Det offentlige Danmark er klar over, at der er en systematisk forskel på kønnenes vilkår. Anbefalingerne peger fortrinsvis på ledelsesmæssige værktøjer, men jeg mener, at samfundsmæssige og kulturelle normer også med fordel kan ændres. Det er på høje tid.
Louise Torp Dalgaard er professor (MSO) i medicinsk biologi ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.
