Ondskabens banaliteter

Det kunne ligne ren pragmatik at bundte Chapman-brødrene og den egyptiske Wael Shawky i samme anmeldelse, blot fordi de tilfældigvis udstiller samtidig på ARoS. For hvad skulle lige være fællesnævneren mellem de to BritArt enfants terribles, der siden 1990erne har modgået blasert forbrugerisme med deres æklende hyperrealistiske montager, og så deres lidt yngre mellemøstlige kollega, der kaster et multikulturelt blik på Middelalderens korstog og iscenesætter dem som cabaretagtigt dukketeater?

Det måske lidt forstemmende svar er: en hel del. For trods de forskellige historiske rum, de to parter scanner, synes de på en mærkelig måde at afdække den samme tankeløse vold og monstrøsitet – som ender vi i den samme apokalyptiske sump, uanset om motoren er kristen eller muslimsk fanatisme, »oplyst« napoleonisk imperialisme, nazistisk raceudrensning eller blot vores alle sammens higen efter et komfortabelt nutidsliv.