Nanna Storr-Hansen: Mimosa. 96 sider. 149,95 kr. Gyldendal.

Jeg kan lide så meget af energien og attituden og humoren og så mange enkeltdigte og -linjer og -billeder i Nanna Storr-Hansens anden ­digt­samling, Mimosa, at jeg bliver for alvor ­indigneret over, at jeg ikke kan lide mere eller flere. Når jeg er glad for 40 procent, har jeg mere ret til at klage (mig) over, at jeg ikke er glad for 60 procent, end hvis jeg kun gik ind for 20 procent. Jeg synes også, det er trælst, at Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen teede sig misundelsesværdigt begejstret for hele ­samlingen på decideret forsiden af Information, når jeg ikke kan komme videre end nølende positivitet. Men, altså, det her er jo et pænt fedt digt, fra bogens første sektion »Øen slayer« (slang-ordspil på Adam Oeh):