Sarah Ladipo Manyika: Som et muldyr der bringer flødeis til solen. Oversat fra engelsk efter »Like a Mule Bringing Ice Cream to the Sun« af Iben H. Philipsen. 136 sider. 200 kr. Rebel with a Cause.

Fiktionen er det eneste medie, som kan bevæge sig frit i enhver verden, vi overhovedet kan forestille os – ind og ud af miljøer, universer og sind, og igennem alle tænkelige situationer. Det gør fiktion til et af de stærkeste midler til at udvide vores forestillinger om verden og få os til at se livet, menneskene og historien fra nye vinkler. Netop den øvelse er vigtig i en verden, fuld af friktion mellem alle de kulturer, som nu er kommet i tæt kontakt med hinanden, så man kan kun takke alle de små og store forlag, som i disse år vover at præsentere den danske læserskare for ny global litteratur.