Det starter smukt nok med denne skildring af Knud Romers hjemstavn Falster:

»Vi blev til samtidig. Alting var nyt og som en forelskelse, og Gud spillede yoyo med lærken, der hang højt oppe i sin snor og slog triller (...) De hvide lammeskyer græssede i skyggerne på engen, og jeg stod midt i det og kendte ikke til andet ...«