Louis Jensen og Kamilla Slocka (ill.): Manden med nøglehullerne. 207 sider. 207 sider. 229,95 kr. Gyldendal.

Louis Jensen har noget med løsrevne kropsdele – disjecta membra er den latinske term – der enten kræver at blive samlet som puslespil eller ter sig postyrligt autonomt. Og særligt har han noget med hænder i løs vægt, måske fordi hænderne er hans primære arbejdsredskab; et af mine yndlingsværker, fra 2001, hedder og handler om Den frygtelige hånd.