Allerede på lang afstand ser man storheden over Børglum Kloster og dets omgivelser. Med sin placering på et 50 meter højt bakkedrag tæt ved vesterhavskysten lyser anlæggets massive mure hvidt over de lave enge og marker og dominerer hele egnen. I klart vejr kan det ses overalt i Vendsyssel.

Når man helt frem til herregården, der har eksisteret i 1000 år og været både kongsgård, kloster og bispesæde, er udsigten ikke mindre bjergtagende: Mod vest ser man Løkken og havet få kilometer herfra, mod nord skimtes på lang afstand Rubjerg Knudes gule sandbanker og mod nordøst Hjørring mere end 20 kilometer væk. Blæsten er gennemtrængende, og det barske vejrlig har i kombination med en historisk set fattig egn renset selve borgen med den store klosterkirke for al overflødig pynt. Til gengæld er stemningen af middelalder overvældende.

Det er ikke svært at forestille sig, at det var fra dette sted, den berygtede biskop Stygge Krumpen udøvede sit rædselsregime og gav den gas med druk, hor og kortspil. Vinden tuder om Børglum hedder en berømt roman fra 1945 om de lokales oprør mod deres bisp under Grevefejden.

Ej heller svært stadig at se for sig, at Knud den Hellige i 1086 søgte tilflugt her, da han blev efterstræbt af oprørske nordjyske bønder. Han undslap fra Børglum, men skæbnen indhentede ham i domkirken i Odense, hvor han blev dræbt foran alteret.

Ikke uden grund betragtes Børglum Kloster som national kulturarv, men snart kan det være slut med det betagende herredømme over egnen og landskabet. Den rolle overtager i stedet otte kæmpe vindmøller, som efter planen skal stilles op 2,5 kilometer fra klosteret. Med en højde på 150 meter vil møllerne rage op over klosteret og dominere udsigten og indtrykket af stedet. Hvis det altså bliver til noget.

På denne første mandag i januar er der stadig tid til at forhindre projektet i at blive til virkelighed. Det er først på onsdag, at Hjørring Kommunes teknik- og miljøudvalg skal tage stilling til, om ansøgningen om at opføre de nye vindmøller skal nyde fremme og sendes i offentlig høring.

Det er første skridt i den demokratiske proces, men et flertal af lokalpolitikerne har på forhånd signaleret en positiv indstilling til projektet. Møllerne vil kunne dække 30.000 husstandes årlige elforbrug og levere 43 procent af den mængde energi, som ifølge Hjørring Kommunes målsætning skal komme fra vindmøller i 2025.

Formelt set er der tale om en udskiftning af otte allerede eksisterende vindmøller med næsten samme placering. Men så enkelt er det ikke, for nok er de nuværende vindmøller efter manges mening ikke direkte klædelige i landskabet, men de er med deres højde på 69 meter trods alt ikke nær så dominerende, og man kan ikke se dem hen over klosterets tage.

Tilfældighedsprincippet

Der er to dage endnu at løbe på, og det er derfor, den nuværende frue på Børglum Kloster, Anne Rottbøll, og hendes datter Anne-Marie i går, søndag, gik rundt nede i Løkken i deres vindtætte jakker hele dagen og samlede underskrifter ind mod vindmøllerne. Dem vil de aflevere til formanden for teknik- og miljøudvalget på onsdag klokken ni, lige inden mødet går i gang. Indtil nu har de indsamlet 1032 lokale underskrifter. Dertil skal lægges 2799 navne på besøgende, som har skrevet under på den protestliste, de har haft liggende i deres café.

Der kommer 30.000 besøgende om året for at se både det gamle kloster og udstillingerne, som de satser hårdt på i en tid, hvor godsets landbrug ikke længere er nok til at finansiere bevarelsen af det store bygningsanlæg. Sidste år var det første, hvor omsætningen fra turismen oversteg landbrugets på Børglum Kloster, og gæsterne kan både se den eneste fuldstændig broderede kopi af Bayeux-tapetet i verden, skabt af ni lokale brodøser gennem 15 år, og en udstilling af kjoler gennem århundreder. Plus Julemandens værksted og stue fra den populære tv-julekalender Ludvig og Julemanden, der blev optaget på Børglum Kloster. I øvrigt med økonomisk støtte fra Hjørring kommune – for at brande egnen.

»Men branding betyder åbenbart ikke så meget, når nogen kommer og vil have lov til at stille kæmpemøller op, som ødelægger kulturarven,« siger Anne Rottbøll:

»Der kommer da i hvert fald ingen turister for at se på vindmøller, for de er jo overalt.«

Køreturen tværs over landet fra København til Løkken bekræfter hendes iagttagelse. Danmark er blevet plastret til med møller efter et tilfældighedsprincip, der mest har med kommunerne at gøre. Allerede i 2013 advarede Akademiraadet, der er statens rådgiver i æstetiske spørgsmål, ellers mod princippet om at lade det være op til hver enkelt kommune at bestemme, hvor der må rejses vindmøller. I en udtalelse konstaterede rådet, at møller med højder på op til 150 meter er at sammenligne med industrianlæg og er store elementer at indpasse:

»De elementer, som hidtil har karakteriseret landskabet, vil komme til at syne mindre sammen med de nye møller. Eksempelvis er de nye vindmøller op til fem gange højere end skovenes træer og vil fremover dominere landskabet, også på fjern afstand. Et andet eksempel er vore middelalderkirker, som danner landmarks i det åbne landskab, oftest med markant placering på bakker og højdedrag eller som fikspunkter for veje. Denne identitetsskabende strukturering og prioritering af landskabet vil blive udfordret af de betydeligt højere, roterende vindmølleanlæg,« skrev Akademiraadet og efterlyste en overordnet national helhedsplan, så det ikke alene er op til lokalpolitiske og private kommercielle investorers interesser at afgøre, hvor møllerne skal stå.

Hvis vindmøllerne for eksempel bliver koncentreret i velplanlagte industriparker eller i områder, hvor der i forvejen er store infrastrukturelle anlæg, undgår man, at hele landet bliver antastet af møllernes »markante, visuelle dominans«, som det hedder i udtalelsen. Velmente råd, som politikerne har siddet overhørig – det kan man i hvert fald selv se.

Gennem nervetråde

Familien Rottbøll har ejet Børglum Kloster siden 1835. I august 1859 kom H.C. Andersen på besøg i ti dage og skrev i sin dagbog:

»Følt mig en Deel nerveus, Vinden ligesom gik gjennem Nærvetraadene. – Opad Dagen blev det Regn, den fyger hen over Dalen, slaaer mod Ruderne, Vinden tuder og piber som om Efteraaret.«

Anno 2019 hedder godsejeren Hans Rottbøll. Han er Annes mand, og i dag sidder han nede på kontoret og arbejder, mens hans kone og datter tager sig af besøget fra pressen.

Malerierne i den gule spisestue på etagen ovenover vidner om historien. Fra væggen skuer tidligere ejere ned på de nuværende, der har fyldt spisebordet op med bunker af papirer, udklip og dokumenter, som de bruger i arbejdet for at forhindre vindmøllerne. Anne-Marie, der er 27 år og uddannet filosof fra Aalborg Universitet, er flyttet hjem for at hjælpe sine forældre med at kontakte myndigheder og politikere, samle underskrifter og skrive læserbreve.

På en af væggene hænger billedet af Henning Rottbøll. Det er hendes oldefar, og det var ham, der i 1958 frivilligt lod Børglum Klosters omgivelser frede »for at sikre den fri beliggenhed af den i klasse A fredede hovedbygning med Børglum Kirke og dermed de landskabelige-æstetiske værdier, der er knyttet hertil, og som må skønnes at være af væsentlig betydning for almenheden, derunder navnlig den milevide udsigt fra og mod klosteret over det åbne, opad mod dette skrånende terræn«, som det hedder i Fredningsnævnets dokument.

{embedded type="node/node_image" id="18452" width="screen_width"}

Og så kommer tilføjelsen, som det er Anne-Marie og hendes mor magtpåliggende at gøre opmærksom på:

»Der må ikke på arealerne anbringes transformatorstationer eller opstilles skure, udsalgssteder, isboder, vogne til beboelse eller skæmmende indretninger. Der må i det hele taget ikke foretages ændringer i den nu bestående naturtilstand, der kan virke skæmmende eller hindrende for udsigten til eller fra hovedbygning og kirke.«

»Vi undrer os over, at det er kommet så langt,« siger Anne-Marie, da hun har vist os fredningsdokumentet med sine egne understregninger:

»I 1958 var der jo ingen, der tænkte på kæmpemøller, men man nævner faktisk transformatorstationer. Hvis man ikke dengang måtte foretage sig noget, der skæmmede udsigten, burde det vel også gælde i dag,« siger hun.

Problemet er, at fredningen af landskabet omkring Børglum Kloster ifølge sin ordlyd og de vedlagte tegninger kun rækker 500 meter væk fra hovedbygningen. Vindmøllerne skal stå 2,5 kilometer væk, og selv om de med deres højde vil virke voldsomt ind på landskabet, har de statslige fredningsmyndigheder meldt hus forbi. De kan ikke gøre noget, og den samme besked har de fået fra kulturministeren, Nationalmuseet, Slots- og Kulturstyrelsen, og hvem de ellers har henvendt sig til. Selv om stort set alle myndigheder har givet udtryk for, at de synes, vindmølleprojektet er problematisk.

Til sidst satte familien Rottbøll sin lid til, at den ikke særlig kendte myndighed ved navn Stiftsøvrigheden kunne bremse opsætningen af møllerne. Det er den øverste myndighed i et stift i økonomiske og administrative spørgsmål og udgøres af områdets biskop og stiftamtmand, som i dag i praksis er den stedlige regionsdirektør.

Stiftsøvrigheden har faktisk magt til over for kommuner at nedlægge veto mod projekter, som skæmmer kirkernes omgivelser, og da Hjørring Kommune bad stiftet om en foreløbig udtalelse om de planlagte vindmøller, lød svaret, at det var en dårlig idé. Af hensyn til netop Børglum Klosterkirke. Aalborg Stift havde forinden indhentet en udtalelse fra den kongelige bygningsinspektør Jens Andrew Baumann, der skriver:

»Lige fra min første besigtigelse i området har jeg været bekymret over den effekt, som opstillingen af otte forhøjede vindmøller vil have for Børglum Kloster og Børglum Klosterkirke. Børglum Kloster er først og fremmest kulturarv. Og der er tale om kulturarv af national betydning (...) Det er ikke relevant at ofre 1000 års danmarkshistorie for at tilgodese kortsigtede interesser.«

Vindmølleeventyret

Men i sidste ende kunne Stiftsøvrigheden alligevel ikke hjælpe Rottbøllerne og de andre lokale vindmøllemodstandere, for vetoretten gælder kun selvejende kirker inden for folkekirken, altså »almindelige« kirker. Når der er tale om en privatejet kirke – som den på Børglum Kloster – kan stiftet ikke sætte magt bag de bekymrede udtalelser, og i realiteten kan kommunen derfor være ligeglad med, hvad øvrigheden mener og skriver.

»Vi anede efterhånden ikke, hvor vi skulle gå hen,« siger Anne Rottbøll, mens det perlegrå lys uden for stuens våde ruder er ved at skifte til mørkegråt. Blæstens tuden og piben er stadig den samme.

{embedded type="node/bondquotes" id="18447"}

Så var der kun pressen tilbage, og efter råd fra en af de lokale sognepræster sendte Anne Rottbøll og hendes datter for et par måneder siden et læserbrev til Kristeligt Dagblad. Bladet valgte – i stedet for at trykke læserbrevet – at sætte en journalist på sagen. Udtalelserne fra flere markante landspolitikere, som journalisten indhentede, ligger nu i bunker på spisebordet på Børglum Kloster:

»Jeg må indrømme, jeg ikke forstår, at Hjørring Kommune overvejer at forhøje vindmøller, der står i så vigtigt et nationalt og kulturhistorisk miljø. Børglum Kloster er også en stor turistattraktion. Der tror jeg, de skyder sig selv i foden,« siger Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

»Når vindmøllerne begynder at dominere et sted som Børglum Kloster, synes jeg også, det er for meget,« siger De Radikales kulturordfører, Marianne Jelved.

Fra Venstre siger tidligere miljøminister Hans Christian Schmidt, at han »faktisk ikke forstår, at kommunen ikke har sat foden ned« over for mølle-udvidelserne. Den tidligere miljøminister har i dag skiftet mening med hensyn til vindmølleindustrien:

»Jeg tager ansvaret for det, jeg har været med til at vedtage, men jeg har indset, at det var galt med alle de møller på land. Hele det her vindmølleeventyr har splittet naboer og landsdele, og jeg er bare nødt til at sige, at Hjørring Kommune ikke vil få et brev fra staten om, at vi bliver kede af det, hvis de ikke sætter de kæmpemøller op ved Børglum Kloster,« siger han.

Men også disse udtalelser kan kommunen ret beset være ligeglad med, for det er kommunalpolitikerne, der ifølge planloven bestemmer. Det forstår Anne Rottbøll ikke:

»Det burde ikke være lokalpolitikere, der bestemte den slags, når der er tale om national kulturarv. Det skulle afgøres længere oppe i systemet. Selv synes vi jo, at vi bare har klosteret til låns og kæmper for at bevare det,« siger hun og sekunderes af sin datter:

»I dag kan man ikke sige noget som helst imod vindmøller uden at få at vide, at man er klimafornægter. Men vi er jo ikke imod vindmøller og grøn energi. Det er placeringen, som man vel må have lov til at diskutere.«

I ellevte time

Onsdag morgen klokken ni, lige før mødet i Hjørring Kommunes teknik- og miljøudvalg, skal underskrifterne afleveres. Der er 3872 i alt nu. 1062 af dem er lokale, og der er mødt mellem 70 og 80 mennesker op sammen med Anne og Anne-Marie Rottbøll. Det er så mange, at overrækkelsen af underskrifterne til udvalgsformanden i sidste øjeblik må flyttes til byrådssalen i stedet for det rum på rådhuset, som kommunen først havde udset sig.

»Jeg tror, de blev lidt overraskede over, at der kom så mange,« siger Anne Rottbøll, og det bekræfter udvalgsformand Søren Smalbro fra Venstre sådan set efter udvalgsmødet.

»Der er åbenbart rigtig mange lokale imod projektet, og dem skylder vi da også lige at få kigget igennem, hvem det er, der har skrevet under, for at se, om de har nogen interesse i projektet,« siger han som en af begrundelserne for, at teknik- og miljøudvalget noget overraskende vælger at udsætte sagen og ikke træffe nogen beslutning i dag.

{embedded type="node/node_image" id="18745"}

I virkeligheden er den vigtigste begrundelse for udsættelsen, at der i ellevte time er rejst tvivl om, hvem der kommer til at eje møllerne. Hjørring Kommune har nemlig vedtaget et princip om, at vindmølleprojekter skal være lokalt forankret, og noget tyder på, at de lokale kun vil komme til at eje en brøkdel af de nye møller, mens et privat firma udefra løber med langt det meste.

Hensynet til kulturarven og landskabet har ikke spillet nogen større rolle for beslutningen, fastslår Søren Smalbro.

»Nej, det vigtigste for os er, at vi skal have større klarhed over ejerforholdene,« siger han.

Således vokser træerne heller ikke i dag ind i himlen, men det havde familien fra Børglum Kloster nok heller ikke forventet. Det er trods alt kun få uger siden, Hjørrings borgmester, socialdemokraten Arne Boelt, i pressen forholdt sig til det faktum, som alle andre – myndigheder, eksperter og private – har påpeget, nemlig at møllerne kan komme til at virke dominerende i landskabet. Borgmesteren svarede:

»Men det kan Børglum Kloster jo også. Man ville aldrig få lov at bygge et nyt kloster på sådan en bakketop.«

Mirakelåret