Den kom stort set ud af det blå, hvidvaskskandalen, for halvandet år siden. Danske Bank havde succes. Aktiekursen sneg sig op på niveauet før finanskrisen. Indtjeningen var større end nogensinde. Kundebasen voksede. Ja, selv MobilePay var blevet en folkelig sællert. Med norske Thomas Borgen ved roret havde Danske Bank for alvor vendt skuden rundt og lagt finanskrisen bag sig.

Men i marts 2017 bragte Berlingske Business de første afsløringer i en sag, som sidenhen kun har hvirvlet sig større og større. En sag, der involverer Aserbajdsjans diktatur og Vladimir Putins fætter. Et mistænkeligt dødsfald i et russisk fængsel. Enorme pengebeløb, der flyttes frem og tilbage i indviklede mønstre. Bestikkelse, skatteunddragelse og hvidvask for milliarder af kroner. Langt det meste koncentreret i en lille estisk filial.

Det lyder næsten som plottet i en dårlig spionroman, men er ganske vist. Danske Bank, den gamle, hæderkronede institution, en rygrad i det danske samfund, var pludselig endt midt i Danmarks største finansskandale i nyere tid. En skandale, der i ugevis har trukket overskrifter i toneangivende finansmedier som Wall Street Journal og Financial Times og sendt bankens aktiekurs i næsten frit fald med et værditab på 30 procent på bare ét år.

Som L. Burke Files, ekspert i finansiel efterforskning, siger til Weekendavisen: »Det er ufatteligt. Jeg har aldrig set noget så slemt.«

Hvordan kom det dog så vidt?

Onsdag i denne uge forsøgte Danske Bank selv at give en form for svar på det spørgsmål, som mange danskere også må have stillet sig selv. Foran rullende kameraer og dusinvis af journalister i Tivoli Congress Center i København fremlagde bestyrelsesformand Ole Andersen de overordnede konklusioner på den undersøgelse, som Danske Bank selv satte i gang for et års tid siden, da det stod tindrende klart, at hver en sten bestemt ikke var vendt i sagen.

»Banken har åbenlyst ikke levet op til sit ansvar i denne sag,« slog bestyrelsesformanden fast. »Det er skuffende og uacceptabelt, og vi beklager over for alle vores interessenter. Ikke mindst vores kunder, investorer, medarbejdere og samfundet generelt.«

Thomas Borgen, den ellers så succesrige direktør, mister sit job, men først når en afløser er fundet. Forventningerne til årets resultat blev nedjusteret, og Danske Bank gentog løftet om at donere 1,5 milliarder kroner til bekæmpelse af international økonomisk kriminalitet – hvis pengene altså ikke konfiskeres af myndighederne. Samtidig forsikrede banken om, at der er strammet gevaldigt op i forsvarsværkerne mod, at noget lignende kan ske igen.

»Vi tager kampen mod økonomisk kriminalitet og hvidvask meget alvorligt,« sagde Ole Andersen.

Det blinde øje

For Danske Bank er undersøgelsen selvfølgelig et forsøg på at sætte det sidste punktum i en sag, som banken aldrig rigtig fik greb om i tide. Hver ny afsløring blev fulgt af en tøvende, vel nærmest fodslæbende reaktion, som næppe overbeviste mange om, at der ikke var mere at komme efter. Ikke engang bankens egen direktør, Thomas Borgen, virkede overbevist, da han i et sjældent interview med Berlingske i september 2017 blev spurgt, om flere sager var på vej?

»Det vil rent faktisk overraske mig, hvis der ikke kommer mere frem,« sagde han dengang.

Man må sige, at han fik ret. Flere og flere brikker kom til og dannede efterhånden et klart billede af en bank og en ledelse, som ikke levede op til sit grundlæggende ansvar. Og ikke bare en hvilken som helst bank, men den Danske Bank.

»Danske Bank er så markant en del af det danske samfund og en del af fortællingen om, hvem vi er,« siger Per H. Hansen, professor ved CBS og landets førende bankhistoriker. »Derfor får deres skandaler så stor betydning, og derfor har vi så svært ved at finde mening i situationen. Vi forstår simpelthen ikke, hvordan det her kan ske for Danske Bank. Derfor bliver behovet for at skabe orden i vores opfattelse af banken meget større.«

Selv har Per H. Hansen svært ved at tro, at banken har begået kriminalitet med fuldt overlæg. Men fra ledelsesniveau har man for længe vendt det blinde øje til, måske fordi den estiske filial har været en givtig forretning. Det er selvsagt uhyre problematisk.

»Fokus på afkast til aktionærerne kan have bidraget til at overskygge ledelsens – i det her tilfælde Thomas Borgens – dømmekraft, og så er man ’kommet til’ at lade passere, hvad man ikke skulle lade passere. Det er selvfølgelig rivrav- ruskende galt,« siger han.

Ifølge Danske Banks egen undersøgelse har 42 med- arbejdere og såkaldte agenter, der modtog kommission for at formidle kunder til banken, været involveret i mistænkelig aktivitet. De er indberettet til de estiske myndigheder. Hverken bestyrelsen, bestyrelsesformanden eller den administrerende direktør har dog, ifølge undersøgelsen, »misligholdt deres juridiske forpligtelser over for banken«. Bestyrelsesformanden kan derfor blive siddende, mens Thomas Borgen forlader sit job.

Dermed er historien imidlertid ikke afsluttet. Banken undersøges fortsat af både de danske og estiske myndigheder. Og ifølge Wall Street Journal har de amerikanske myndigheder også kig på sagen. Det kan potentielt føre til en bøde i milliardklassen – eller værre endnu sanktioner, der gør det vanskeligt overhovedet at drive bank. Ifølge L. Burke Files, ekspert i finansiel efterforskning, kan det tage flere måneder, før der kommer en afklaring.

»De amerikanske myndigheder er langsomme,« siger han advarende, »men meget grundige.«

Advarselslamperne

Vil man forstå, hvordan hvidvaskskandalen opstod, må man skrue tiden tilbage til 2007. Det var på det tidspunkt – kort før den lurende finanskrise – at de første mistænkelige transaktioner fandt sted i Danske Banks estiske filial, som banken netop havde anskaffet sig med opkøbet af den finske Sampo Bank.

I den 90 sider lange rapport, som advokatfirmaet Bruun & Hjejle har udarbejdet for Danske Bank, kan man læse, at banken allerede i 2007, da de mistænkelige pengestrømme begyndte, havde »en reel mulighed for at fastslå, at non-resident porteføljen indebar mistænkelig aktivitet«. Denne portefølje, som bestod af tusindvis af udenlandske kunder fra lande som Rusland, Moldova og Aserbajdsjan, er omdrejningspunktet i hele hvidvasksagen. Ifølge undersøgelsen kan 6200 af kunderne i denne portefølje karakteriseres som »mistænkelige«.

Alligevel fortsatte pengestrømmene altså helt frem til slutningen af 2015. I alt røg 1500 milliarder kroner gennem banken via disse kunders konti, og porteføljen af russiske kunder genererede eksempelvis i sig selv 35 procent af overskuddet i filialen i 2012. I flere år stod de udenlandske kunder for mere end 90 procent af det samlede resultat før nedskrivninger på udlån – i et enkelt år var det helt oppe på 99 procent.

Det kan være en af forklaringerne på, at transaktionerne fik lov til at fortsætte helt frem til 2015. I hvert fald konkluderede Finanstilsynet tilbage i maj i en sønderlemmende rapport om forløbet, at Thomas Borgen så sent som i juni 2014 fortalte bestyrelsen, »at en fremskyndet nedlukning af baltiske aktiviteter ville reducere værdien ved et eventuelt salg«. Samtidig viser mødereferater fra samme periode, at bestyrelsesmedlemmerne viste interesse »for indtjeningen i filialen, mens de ikke er refereret for bemærkninger til de store AML-udfordringer«, det vil sige udfordringer med anti-money laundering, antihvidvask.

Advarsler havde der ellers været nok af, som Berlingske har afdækket, og som Bruun & Hjejles undersøgelse bekræfter. Allerede i begyndelsen af 2012 efterspurgte Finanstilsynet »uddybende informationer« om, hvordan banken håndterede højrisikokunderne i Estland. Og et år senere, i april 2013, skrev Danske Banks antihvidvask-chef til direktøren i Estland, at det estiske finanstilsyn »udtrykker bekymring over vores sortlistede, russiske kunder«.

»Mængden af transaktioner var enorm,« siger L. Burke Files, ekspert i finansiel efterforskning. »Ifølge mine beregninger skete der en overførsel hvert 90. sekund. Alle i banken og selv i København vidste, hvad der foregik.«

{embedded type="node/bondquotes" id="9616"}

I september 2013 blev flere danske myndigheder også advaret om omfattende hvidvask af den britiske investeringsfond Hermitage Capital. Investeringsfonden blev i 2007 svindlet for 1,4 milliarder kroner af russiske kriminelle, hvoraf en stor del angiveligt blev kanaliseret gennem Danske Banks estiske filial. Advokaten Sergei Magnitskij, som afslørede svindelnummeret, døde efterfølgende under mystiske omstændigheder i et russisk fængsel. Bill Browder, direktør i Hermitage Capital, har siden forfulgt sagen. I juli politianmeldte han Danske Bank.

»Problemerne startede i 2007, så hvis de havde gjort deres hjemmearbejde ordentligt og monitoreret ordentligt, ville det være blevet opdaget lige med det samme,« siger Browder til Weekendavisen og kalder bankens kontrol med hvidvask en »fuldkommen fiasko«.

Danske Bank konkluderer selv på baggrund af den nye undersøgelse, at »der var et antal mere eller mindre alvorlige indikationer i løbet af årene, der ikke blev forstået, handlet på eller eskaleret, som man kunne have forventet«.

Spørger man Per Stig Møller – tidligere konservativ udenrigsminister og for nylig forfatter til bogen De fire isbjerge – hvorfor Danske Bank er havnet i denne situation, lyder svaret i første omgang på blot ét ord: grådighed. Han mener, at hvidvaskningsskandalen er endnu et symptom på, at vi er på vej i den forkerte retning, og at Danske Bank ikke har lært nok af Finanskrisen.

»Det gælder jo ikke kun Danske Bank. Vi læser også om det i andre lande. Grådigheden, der var med til at fremkalde finanskrisen i 2008, er der igen,« siger han og fremhæver især de eksorbitante lønninger og bonusser i toppen af erhvervslivet og i banksektoren, som opleves uretfærdige i befolkningen – og som skaber forkerte incitamenter til at puste til ilden.

»Problemet er nok, at bestyrelsen har lavet for mange ordninger, der trækker i retning af: Går den, så går den,« siger han. »Der var jeg trods alt glad for at høre Ole Andersen sige, at nogen kan miste deres bonusser.«

Hvad vidste Borgen?

Et centralt spørgsmål har været, hvornår Thomas Borgen blev gjort opmærksom på problemerne. Han havde fra 2009 til 2012 det direkte ansvar for den estiske filial, men har undervejs fastholdt, at han ikke blev fyldestgørende orienteret før 2014, året efter at han tiltrådte som øverste direktør. Torsdag i sidste uge kunne Financial Times dog afsløre, at Borgen allerede i oktober 2013 blev advaret om, at flere chefer i banken og samarbejdspartneren JP Morgan var bekymrede for de udenlandske kunder.

Alligevel skulle der en intern whistleblower til i december 2013, før der rigtigt kom gang i sagen. I en e-mail til direktionen i København skrev whistlebloweren, at der foregik »suspekte betalinger«, og at Danske Bank formentlig selv »havde begået en forbrydelse«. Det førte i februar 2014 til et besøg fra bankens interne revision, som kunne konstatere, at filialen brød hvidvaskreglerne, og at ansatte bevidst skjulte mistænkelige kunders identitet. Denne oplysning nåede, som Berlingske kunne fortælle tirsdag, også frem til Thomas Borgen. Alligevel gik der halvandet år mere, før banken havde ryddet op i porteføljen af udenlandske kunder – og undervejs rettede det estiske finanstilsyn to gange en voldsom kritik af forholdene i filialen.

En decideret undersøgelse af, hvad der var foregået i filialen, blev ikke igangsat før i september 2017, et halvt år efter Berlingskes første afsløringer. På det tidspunkt var det samlede beløb, som sagen drejer sig om, vokset fra oprindeligt 8 til 25 milliarder kroner. I begyndelsen af juli i år blev det beløb igen mere end fordoblet, da Berlingske via en ny gennemgang af 20 konti kunne afsløre mistænkelige overførsler på yder- ligere 28 milliarder kroner. Bruun & Hjejle har ikke kunnet lave et samlet estimat for, hvad det endelige beløb når op på.

»Men jeg kan godt sige, at vi vil forvente, at en stor del af flowet på 200 milliarder euro var mistænkeligt,« forklarede Ole Spiermann, partner i Bruun & Hjejle, på pressemødet onsdag.

Svigt over hele linjen

Spørgsmålet trænger sig dermed på igen: Hvordan kunne det dog ske? Og hvordan kunne det fortsætte så længe, når svindlen var så omfangsrig? Når Danske Bank i flere år vidste, at noget var galt? Når Finanstilsynet i både Danmark og Estland vidste det? Når Bagmandspolitiet og Rigsadvokaten var advaret?

Det ligner et svigt over hele linjen. Og det gælder ikke kun Danske Bank, som blot er den seneste i rækken af banker, der er endt som hvidvaskkontorer for kriminelle bagmænd: Hollandske ING, tyske Deutsche Bank og lettiske ABLV har også været der for nylig. Førstnævnte fik forleden en bøde på knap seks milliarder kroner, og Deutsche Bank måtte sidste år bøde fire milliarder kroner. Selv en bøde i den størrelsesorden vil dog være et greb i lommen for Danske Bank, som stadig forventer et overskud i 2018 på 16-17 milliarder kroner. Donationen på 1,5 milliarder kroner er i den forstand også det rene lommeuld.

Værst vil det være, som FinansWatch påpeger i en længere artikel, hvis USA beslutter sig for at forbyde amerikanske banker at håndtere dollar fra Danske Bank. Det gjorde de amerikanske myndigheder tidligere i år med ABLV, Letlands tredjestørste bank, som derfor var tvunget til at lukke helt ned. Uden adgang til dollar kan en international bank reelt ikke eksistere. Indtil videre er det dog kun gisninger.

Også i EU-Kommissionen anerkender man, at hvidvaskkontrollen ikke har været god nok.

»Selvom EU allerede har stærke antihvidvaskregler, har de seneste sager om hvidvask i nogle EU-banker rejst bekymringer om, at disse regler ikke altid overvåges og håndhæves effektivt i hele EU,« skriver Christian Wigand, talsperson for EU-Kommissionen, i en mail til Weekendavisen.

EU-Kommissionen foreslår derfor i et nyt udspil, at den europæiske banktilsynsmyndighed EBA styrkes, så den kan træffe foranstaltninger, når en medlemsstat ikke lever op til sine forpligtelser.

»Dette forslag vil styrke og forbedre koordinationen af bankernes overvågning af hvidvaskrisici,« skriver Christian Wigand videre.

Også den danske regering indgik onsdag en politisk aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale og SF om at styrke indsatsen mod hvidvask. Den indebærer blandt andet en ottedobling af bødeniveauet.

Kan det ske igen?

I forlængelse af spørgsmålet om, hvordan hele skandalen overhovedet kunne ske, følger det naturlige spørgsmål for fremtiden: Kan det ske igen?

På onsdagens pressemøde i Tivoli slog bestyrelsesformand Ole Andersen fast, at Danske Bank vil gøre alt for at sikre, at en lignende skandale ikke sker i fremtiden. Han understregede, at det fremover ikke skal kunne lade sig gøre at udnytte det finansielle system til at udføre kriminelle handlinger, og at Danske Bank vil gøre alt, hvad de kan, for at leve op til deres ansvar.

»Vi er et helt andet sted i dag, når det gælder hvidvask og hele det område, der hedder compliance,« sagde han onsdag. Med compliance refererer han til bankens opfyldelse af krav og regler.

Og bestyrelsesformanden har ret i, at man er et andet sted i dag, fortæller Eleni Tsingou, ekspert i global antihvidvask og lektor på CBS:

»Da sagen startede i 2007, var ressourcerne til compliance ikke nær så stærke, som de er i dag. Dengang ville sager som denne langt nemmere kunne gå under radaren, men i dag burde det stort set være umuligt,« siger hun.

»Det her område har haft høj prioritet i et årti. Selv i tiden omkring finanskrisen, hvor bankerne mildest talt havde andre ting at bekymre sig om, blev man ved med at investere i compliance.«

Det er derfor, det virker så ufatteligt, at sagen i Danske Bank ikke er opdaget før, fortæller Eleni Tsingou og understreger, at banken uden tvivl har haft midlerne til at opdage og stoppe kriminaliteten.

På pressemødet onsdag fremlagde bestyrelsesmedlem og formand for Danske Banks revisionsudvalg Jørn P. Jensen, hvordan banken helt konkret har forbedret deres antihvidvaskområde for at sikre sig, at sagen ikke gentager sig. Han fortalte, at banken de seneste seks år har foretaget en række forbedringer i kampen mod hvidvask, og at der lige nu sidder omkring 1000 af bankens medarbejdere og beskæftiger sig med området.

»Vi skal fremme en kultur, hvor compliance ikke blot handler om regler og politikker,« sagde Jørn P. Jensen i Tivoli Congress Center.

At man pludselig skulle kunne eliminere alle kriminelle handlinger blot ved at ændre kulturen og styrke indsatsen, tror Eleni Tsingou dog ikke på. Et skærpet fokus på antihvidvask kan aldrig være et direkte værn mod kriminaliteten, siger hun.

»Det er utopisk at tro, at hvidvask kan elimineres, og derfor vil man heller aldrig kunne undgå, at lignende sager kommer til at foregå i finansielle institutioner i fremtiden. Men man kan håbe, at der ikke vil komme sager af samme proportioner,« siger Eleni Tsingou.

»Én ting er i hvert fald sikkert: Mens Danske Bank lavede deres efterforskning, sad alle andre store banker og gjorde det samme. For det her er ikke en sag, der udelukkende handler om Danske Bank. Den her skandale kunne være sket mange andre steder, men ingen bank ønsker at havne i sådan en sag.«

Læs Klaus Wivels leder her: »Ganske blank«

Læs også professor Per H. Hansens artikel om de tre gange, Danske Bank har forbrudt sig mod samfundets normer: »Overtræk i banken«.

Mirakelåret