Trotskijs lurblæsere

Einar Már Gudmundsson: Pasfotos. Oversat fra islandsk efter »Passamyndir« af Erik Skyum-Nielsen. 373 sider. 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

I en tid, hvor det i den danske debat ligger i luften, at pæne folk skal sige bebe for ungdommeligt venstrefløjssværmeri, er det en fornøjelse at tage på roadtrip med Einar Már Gudmundsson. I den selvbiografiske roman Pasfotos om en ung, islandsk digterspire, blandt fæller kaldet Halli, er der ingen pinagtige forsøg på at bortforklare oprørsromantikken. Man ser ham og kammeraterne for sig, langhårede, gestikulerende og stakåndede af iver efter at overbevise sig selv og omverdenen om, at kun en eller anden form for revolution kan redde indvånerne på samfundets nederste etage fra trældom. Og mens man arbejder på, at disse bedre tider skal indfinde sig, er det vel ganske passende at blive en slags kunstner, eller i det mindste litterat. Da Hallis far, der er taxachauffør, spørger ham, om han virkelig tror, han kan komme til at leve af at skrive, lyder svaret: »Spørgsmålet er ikke, om jeg kan. Jeg skal.« Sådan taler en håbefuld yngling.