Defenestration og plyndring

Dick Harrison: Trediveårskrigen. En europæisk katastrofe 1618-1648. Oversat fra svensk efter »Ett stort lidande har kommit över oss – Historien om trettioåriga kriget« af Poul Henrik Westh 650 sider, ill. 399,95 kr. People’sPress.

Mange kender Trediveårskrigen 1618-1648 for dens noget særprægede begyndelse: Om formiddagen den 23. maj 1618 kom det til en ophedet konfrontation mellem protestantiske, bøhmiske adelsfolk og den katolske tysk-romerske kejser Ferdinand den Andens håndgangne mænd i Prags gamle kongeborg. De bøhmiske adelsfolk var af gode grunde stærk kritiske over for kejserens anti-protestantiske politik i Bøhmen og afkrævede forklaringer af statholderne, der på den anden side var skræmte og prøvede at dæmpe gemytterne med nogle indrømmelser. Da den bøhmiske vrede nåede sit højdepunkt, greb adelsmændene til en flere gange tidligere i tjekkisk historie afprøvet løsning, nemlig defenestration. De oprørske adelsfolk greb de to statholdere og deres sekretær og smed dem ud ad vinduet. De tre mænd overlevede nærmest mirakuløst det 21 meter lange fald fra vinduerne til jorden. Alt afhængigt af synsvinkel blev deres overlevelse forklaret på forskellig vis. I den katolske propagandaversion var det Guds indgriben, i den protestantiske skyldtes det alene, at de landede i en mødding.