Fremskridt. I godt 200 år har tænkere proklameret den moderne civilisations undergang. Harvard-professoren Steven Pinker gør i en ny bog op med sortsynet.
Det går bedre end nogensinde
De fleste af os tror, at vi er velorienterede, hvis vi følger med i nyhedsstrømmen. Hvis vi har læst aviser, hørt radio og set fjernsyn og kan tale med om Donald Trumps seneste eskapader, Nordkoreas atomvåbentrusler, flygtningekrisen i Europa, Syrien og det øvrige Mellemøsten i flammer, global opvarmning og naturkatastrofer, dødbringende virusser, der kan lægge kontinenter øde, islamistisk terror og demokratiets krise.
Og jo mere dystert et billede, vi kan fremmane af verdens gang, jo klogere og mere indsigtsfulde fremstår vi. For sådan er det jo: Verden er af lave, og kun tåber lever i uvidenhed om, hvor galt det står til.
Del: