I månederne siden premierminister Theresa May den 29. marts i år udløste Lissabon-traktatens paragraf 50 og derved satte Storbritanniens udtrædelsesproces i gang, blev der foretaget en række meningsmålinger blandt briterne om, hvorvidt de fortrød deres stemme for eller imod Brexit. I midten af maj viste en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet GfK, at 45 procent af små 2000 adspurgte mente, at Brexit var den rigtige beslutning, mens 41 procent mente, den var forkert. Instituttets forskningschef konstaterede, at der ikke var sket målelige forandringer i vælgernes syn på Brexit. Og det til trods for, at de økonomiske udsigter for Storbritannien et år efter folkeafstemningen så dystre ud.

Når man lytter til den danske debat om Brexit, møder man ofte en åbenlys undren over, at de, der stemte Leave, ikke fortryder massivt nu, hvor det synes klart, at beslutningen om at forlade EU vil få store økonomiske omkostninger. Denne undren skyldes forventningen om, at de fleste vælgere stemmer ud fra deres pengepung og under alle omstændigheder »rationelt«. Men det er nok en forventning, som hører fortiden til. I dag motiveres vælgerne også af værdimæssige spørgsmål og er endog parate til at fravælge økonomiske gevinster til fordel for eksempelvis et bedre miljø, større fødevaretryghed, mindre indvandring og større velfærd. Målinger har således for nylig vist, at det ikke kun er vælgere, der stemmer på rød blok, der er modstandere af skattelettelser.