Få protesterer, når en madanmelder udråber en bestemt restaurant eller kok til at være i en klasse for sig. Alle accepterer, at Umami er bedre end McDonald’s. De to kan slet ikke sammenlignes. Ganske vist serveres der mad begge steder, men der stopper ligheden også.

Det er påfaldende, at den samme konsensus ikke findes for andre dele af kulturlivet. Når det kommer til musik eller litteratur, ses det som snobberi, hvis man stiller sig skeptisk over for den kunstneriske værdi af et Justin Bieber-nummer eller en Jussi Adler-Olsen-roman. Her er alt lige godt. Det hele er smag og behag, og man er højrøvet og elitær, hvis man hævder andet.