Radioaktivitet. Det nyopdagede grundstof radium blev kaldt en mirakelkur i starten af 1900-tallet og hældt i alt fra mælk til tandpasta. Lige indtil unge amerikanske kvinder på radiumfabrikkerne begyndte at miste tænder og kæbeknogler.
Radiumpigerne
Amelia »Mollie« Maggia gik til tandlægen med en frygtelig jagende smerte i den ene kindtand i 1921. En måned efter var hullet ikke helet, mens flere af nabotænderne nu var løse. Snart var munden tømt for tænder og så fuld af sår, at Mollie næsten ikke kunne tale eller spise. Hun jamrede af smerte, for hele kæben føltes, som om der blev savet og boret i den. Under et af de utallige besøg hos tandlægen knækkede en flig af den nu glasagtige kæbeknogle pludselig af, og en forskrækket tandlæge hev et stykke knogle ud af sin vågne patient. En dag i september 1922 begyndte Mollie at styrtbløde fra munden. Hun døde senere samme dag blot 24 år gammel. Den officielle dødsårsag var syfilis.
Mollie havde arbejdet på United States Radium Corporations (USRC) fabrik i byen Newark i USA-staten New Jersey ligesom tusindvis af andre piger og unge kvinder især i 1910erne og 1920rne. Pigerne malede tal på urskiver med en særligt selvlysende maling kaldet »undark« baseret på det radioaktive grundstof radium. De brugte læberne til at gøre kamelhårspenslerne helt spidse og fik derved radiumatomerne ind i kroppen, men dengang blev et skud radium nærmest sidestillet med en vitaminpille. I løbet af 1920rne døde hundredvis af disse kvinder efter månedlange pinsler med eroderende knogler, betændte sår, blodmangel og kræftsvulster.