Weekendavisen har to fædre. Den ældste er bogtrykker Ernst Henrich Berling, født i 1708. Den 3. januar 1749 udsendte han et nyhedsbrev ved navn Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender, som udkom to gange om ugen. I 1831 blev nyhedsbrevet til et dagblad, som inddrog stifteren i sit navn: Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske politiske og Avertissements-Tidende. Fra 1847 udkom avisen to gange, i en morgen- og en aftenudgave, sidstnævnte ofte med længere artikler skrevet af landets fineste penne; navnet blev med tiden Berlingske Aftenavis.

Den eksisterede indtil 1970, hvor Aftenavisen blev omlagt til en ugeavis, som Henning Fonsmark, litteraturhistoriker, redaktør og tidligere isenkræmmer, født 1926, blev sat til at skabe. Det gjorde han dels med respekt for avisens konservative og liberale ophav, dels ud fra egne ideer om, hvordan en kulturel, fornuftspræget og international avis burde se ud. Den 29. oktober 1971, for 50 år siden i dag, udkom den for første gang under sit nuværende navn: Weekendavisen. Det jubilæum fejrer vi i denne uge.